En 33-årig mandlig misbruger blev tilset af en lægeambulance og ambulancereddere på sine forældres adresse, da han havde været periodisk ukontaktbar og haft påvirket respiration. Patienten afviste imidlertid at medvirke til en egentlig undersøgelse og ønskede ikke blive transporteret til sygehuset. Patienten var påvirket af alkohol og narkotika, men skønnedes at være habil og orienteret.
Patienten forlod senere adressen og var i den forbindelse ved at blive påkørt af en bil. Da man vurderede, at patienten var til fare for sig selv, kontaktede man politiet. Patienten gav dog fortsat udtryk for, at han ikke ønskede at blive transporteret til sygehuset. Patienten blev i stedet af politiet bragt til et hjem for misbrugere og afgik senere ved døden, formentlig som følge af væskeansamling i lungerne.
Patientens forældre klagede over, at man ikke foretog en bedre undersøgelse og tvang patienten til at tage med på hospitalet.
Patienterstatningen fandt, at patienten ikke var blevet påført en erstatningsberettigende skade i lovens forstand. Der blev herved lagt vægt på, at patienten ikke ville medvirke til yderligere undersøgelse, og at det derfor ikke var muligt at foretage yderligere diagnosticering og behandling. Endvidere var patienten ikke sindssyg eller i en tilstand, der kunne sidestilles hermed, og man kunne derfor ikke tvangsindlægge og tvangsbehandle ham.
Afgørelsen er tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen.
Afgørelsesdato: 16. november 2009