En 15-årig pige var hos lægen for at få anlagt en P-stav i armen til forebyggelse af graviditet. 4 måneder senere aborterede hun spontant og fik foretaget udskrabning på et sygehus. Graviditetstidspunktet blev skønnet til at være en måned efter anlæggelsen af P-staven.
Det viste sig, at indgrebet ikke var blevet foretaget korrekt, og at P-staven aldrig havde været indsat. Sagen blev anerkendt efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1, da optimal lægelig behandling havde tilsagt, at P-staven var blevet indsat. Herved ville pigen med overvejende sandsynlighed have undgået at blive gravid, ligesom hun ville have undgået at gennemgå den spontane abort og de hermed forbundne gener. Der blev tilkendt en skønsmæssig godtgørelse for svie og smerte svarende til, at pigen havde forsømt sin skolegang i to måneder.
Afgørelsen stemmer med Patienterstatningens praksis i lignende sager, hvorefter der ikke ydes erstatning for mislykket abort, sterilisation m.v., hvis kvinden efterfølgende gennemfører graviditeten. Derimod kan der ydes erstatning, hvis kvinden gennemgår et forløb med (ny) abort, forudsat at den oprindelige abort/sterilisation skyldes, at behandlingen ikke har levet op til bedste specialiststandard.
Forskellen er, at skadesfølgerne i sidstnævnte tilfælde kan opgøres til sygeforløb med eventuelt indkomsttab, udgifter til psykologbehandling m.v. Derimod kan der ikke opgøres en erstatning for gennemført graviditet, fødsel, barsel, forsørgelse af barnet osv. Det er således fortsat vores holdning, at det ikke er en "skade" at få et barn.
Afgørelsesdato: 2. februar 2010