En 21-årig kvinde pådrog sig en skade i forbindelse med behandling af en arbejdsskade. Patienten fik afvist arbejdsskaden af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med den begrundelse, at skaden var anmeldt for sent. Derefter blev sagen anmeldt til Patienterstatningen, som anerkendte behandlingsskaden og tilkendte erstatning herfor.
Erstatningen skulle udbetales af et forsikringsselskab, som mente, at der skulle foretages fradrag for den erstatning, som eventuelt kunne være blevet udbetalt efter arbejdsskadesikringsloven (ASL).
Der foreligger to domme, henholdsvis fra Retten i Århus af 18. juli 2006 (BS 5.420/2006) og FED 2000.2397 V, hvori der foretages et sådant fradrag. Forskellen er dog, at der i disse sager var en særlig anledning for skadelidte til at anmelde skaden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, henholdsvis søge sagen genoptaget, hvilket skadelidte ikke havde gjort. Derfor nåede man frem til, at skadelidte ikke havde opfyldt sin tabsbegrænsningspligt.
I den aktuelle sag var det ikke godtgjort, at skadelidte havde haft en særlig anledning til at anmelde arbejdsskaden. Det er desuden arbejdsgiveren og ikke skadelidte selv, der har pligt til at anmelde en arbejdsskade. Endvidere var det uvist, om arbejdsskaden ville være blevet anerkendt efter ASL, hvis den var blevet anmeldt rettidigt.
Patienterstatningen gjorde forsikringsselskabet opmærk-som på muligheden for at anke afgørelsen og henviste dem til at søge regres over for arbejdsgiveren, som var ansvarlig for den manglende rettidige anmeldelse af arbejdsskaden.
Patienterstatningen vil således ikke foretage fradrag for den erstatning, der eventuelt kunne være blevet udbetalt efter ASL, hvis den forudgående tilskadekomst var blevet anmeldt rettidigt som en arbejdsskade, medmindre der er oplyst særlige forhold, der gav patienten anledning til selv at anmelde arbejdsskaden, f.eks. at patienten af en læge eller andre inden fristens udløb er blevet opfordret til at anmelde skaden.
Erstatning efter arbejdsskadesikringsloven (ASL) går forud for erstatning efter klage- og erstatningsloven, som opgøres efter erstatningsansvarsloven (EAL). Dette betyder i praksis, at ASL dækker alle følger efter en anerkendt arbejdsskade, herunder også skade opstået i forbindelse med behandling af arbejdsskaden. I sådanne sager kan Patienterstatningen derfor kun yde erstatning for de poster, som ikke dækkes efter ASL, samt differenceerstatning for de poster, som udregnes forskelligt efter henholdsvis ASL og EAL, og hvor erstatningen opgjort efter EAL er højere end den tilsvarende erstatning opgjort efter ASL. Ved beregning af differenceerstatning efter EAL foretages der fradrag for den erstatning, der er blevet udbetalt efter ASL.
Hvis Patienterstatningen i en konkret sag konstaterer, at en arbejdsskade ikke er blevet anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, opfordrer vi patienten til at anmelde den. Først når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har taget stilling til, om der er tale om en arbejdsskade, og i givet fald har opgjort erstatningen herfor, kan Patienterstatningen tage stilling til, om patienten er berettiget til differenceerstatning som følge af behandlingsskaden. Hvis arbejdsskaden bliver afvist, udbetales der fuld erstatning for behandlingsskaden efter EAL, dvs. uden fradrag for, hvad der kunne være blevet udbetalt efter ASL, hvis skaden også var blevet anerkendt som arbejdsskade, f.eks. ved rettidig anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Afgørelsesdato: 9. februar 2005