En 45-årig kvinde blev set på skadestuen, efter at hun var blevet bidt i hånden af en hund. Man rensede og syede såret. Efterfølgende opstod der infektion, ligesom der blev konstateret et brud på en knogle. Patienterstatningen fandt, at optimal behandling havde tilsagt, at man havde undersøgt hånden for tegn til brud samt iværksat antibiotisk behandling. Derved ville en del af de efterfølgende gener samt en del af behandlingsforløbet med overvejende sandsynlighed være undgået.
Patienterstatningen vurderede, at det samlede mén udgjorde 8 %, og at de 5 % heraf kunne tilskrives den utilstrækkelige behandling. Skaden var imidlertid også anmeldt til hundeejerens forsikringsselskab, som havde udbetalt en méngodtgørelse svarende til en méngrad på 5 %. Der kunne derfor kun udbetales en godtgørelse svarende til 3 % mén som følge af behandlingsskaden.
Sagen er et eksempel på, at der i de tilfælde, hvor der er flere, der er erstatningsansvarlige for samme skade, kun kan udbetales erstatning én gang. I den konkrete sag havde forsikringsselskabet et regreskrav for de 2 % mén, som selskabet havde udbetalt for meget.
Afgørelsesdato: 8. september 2009