En 3 måneder gammel pige blev behandlet med Interferon på grund af jordbærmærker (jordbærmærker eller hæmangiomer kan udvikle sig til svulster og give meget alvorlige komplikationer, hvis de vokser i nærheden af øjne, mund eller næse). Senere udviklede pigen spastisk lammelse i benene, hvilket blev anset for at være en følge af Interferon-behandlingen.
Til brug for behandling af sagen indhentede Patienterstatningen en speciallægevurdering. Af denne fremgik det, at der på tidspunktet for den pågældende behandling var en kendt risiko for udvikling af spastisk lammelse efter behandling med Interferon.
Under hensyn til denne kendte risiko fandt speciallægen, at behandlingen med Interferon i december 2001 ikke var i overensstemmelse med optimal lægelig standard. Behandling med steroid burde have været førstevalg og kunne sandsynligvis have mindsket jordbærmærkernes størrelse.
Patienterstatningen forelagde speciallægevurderingen for det behandlende hospital, som mente, at det først senere var blevet kendt, at behandling med Interferon indebar en risiko for udvikling af spastisk lammelse. Hospitalet var dog nu ophørt med at anvende Interferon som standardbehandling af jordbærmærker.
Da der var lægelig uenighed om, hvad der på behandlingstidspunktet måtte anses for optimal lægelig standard på et højt specialiseret fagområde, valgte Patienterstatningen at lade tvivlen komme patienten til gode. Patienterstatningen anerkendte således sagen efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1. nr. 1 (nu klage- og erstatningslovens § 20, stk. nr. 1) med den begrundelse, at optimal behandling havde tilsagt, at man havde valgt at behandle med steroid i stedet for Interferon, hvorved den spastiske lammelse med overvejende sandsynlighed ville være undgået.
Afgørelsen illustrerer, at der i visse tilfælde kan være uenighed om, hvilken behandling der betragtes som den bedst mulige i den givne situation. Er der tale om, at visse hospitaler generelt foretrækker den ene behandling frem for den anden, vil betingelserne for at anerkende en skade efter klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1, ikke være opfyldt.
I det konkrete tilfælde var der dog tale om en så sjælden behandlingstype, at det ikke var muligt at afgøre, hvilken behandling der på daværende tidspunkt generelt blev betragtet som den bedste. Patienterstatningen fandt derfor ud fra de konkrete omstændigheder, at tvivlen skulle komme patienten til gode.
Patienterstatningen har i alt modtaget 5 anmeldelser om skader på børn efter behandling af jordbærmærker med Interferon. Behandlingen skete i perioden 1998 – 2003, og alle sager drejer sig om skader i form af spastisk lammelse i benene. I alle 5 sager er børnene tilkendt erstatning. Erstatningsbeløbene ligger mellem 563.650 kr. og 1.5 mio. kr.
Afgørelsesdato: 3. juni 2009