En nyfødt pige kom i respiratorpleje, fordi hun på fødselstidspunktet kun vejede 767 g og havde en gestationsalder på 27 uger og 2 dage. I forbindelse med behandlingen fik hun en injektion med calciumklorid i en vene på højre fod.
Man konstaterede efterfølgende, at droppet var løbet ved siden af med heraf følgende nekrose (vævsdød) på højre underben på ca. 1- 1,5 cm. Der kom efterfølgende vækst af gule stafylokokker i nekrosen, og der blev givet antibiotika og foretaget revision af plastikkirurger. Der blev senere påvist knoglebetændelse, og pigen måtte herefter gennemgå længerevarende behandling.
Patienterstatningen vurderede, at behandlingen på sygehuset var udført i overensstemmelse med bedste specialiststandard. Patienterstatningen lagde herved vægt på, at det forhold, at droppet med calciumklorid i pigens fod løb ved siden af, måtte betegnes som et hændeligt uheld/en uundgåelig skade. Pigen var således ikke berettiget til erstatning efter PFL § 2, stk. 1, nr. 1.
Patienterstatningen fandt endvidere, at skaden ikke var tilstrækkelig alvorlig til at opfylde lovens krav om alvor, selvom skaden sandsynligvis ville medføre et svært hoftemén. Det var imidlertid Patienterstatningens vurdering, at pigens grundlidelse i form af ekstrem tidlig fødsel var en særdeles alvorlig grundlidelse.
Patienterstatningen lagde vægt på, at en ny undersøgelse af 70 for tidligt fødte børn med en middelgestationsalder på 27 uger og en middelfødselsvægt på 1.102 gram viste, at der var en dødelighed på 11 %. Der blev endvidere lagt vægt på, at hjerneskader forekommer hos 1,5 – 2,5 promille af alle børn, mens hyppigheden er 30 gange større hos børn født før 32. uge. Patienterstatningen lagde endelig vægt på, at en hollandsk opgørelse viste, at meget tidligt fødte børn har alvorlige komplikationer i form af respirationsproblemer i 41% af tilfældene, intrakraniel blødning i 33% af tilfældene, sepsis (blodforgiftning) i 16% af tilfældene og betændelse i tynd- eller tyktarmen i 3% af tilfældene.
Patienterstatningen fandt på den baggrund, at grundlidelsen i form af ekstrem tidlig fødsel indebar en så stor risiko for alvorlig skade eller død, at pigens skade ikke kunne anerkendes efter PFL § 2, stk. 1, nr. 4.
Ankenævnet for Patienterstatningen tiltrådte afgørelsen med den begrundelse, at skaden relativt set ikke var tilstrækkeligt alvorlig til at opfylde alvorlighedskriteriet i PFL § 2, stk. 1, nr. 4. Der blev lagt vægt på, at behandlingen af for tidligt fødte børn er forbundet med stor risiko for alvorlige infektioner, og at man ikke kunne have undladt at behandle barnet, da tidlig fødsel og ekstrem lav fødselsvægt i sig selv giver betydelig risiko for et svært handicap eller død.
Afgørelsen viser, at der efter PFL § 2, stk. 1, nr. 4, skal ske en vurdering af skadens alvor set i forhold til grundlidelsen. En hændelig skade kan således, som i denne sag, isoleret set være alvorlig, men i forhold til patientens grundlidelse alligevel ikke være alvorlig nok til anerkendelse efter PFL § 2, stk. 1, nr. 4.
Afgørelsesdato: 30. april 2004