En 30-årig kvinde fik i starten af december 1999 foretaget en kikkertgaldestensoperation og blev herunder påført en patientskade i form af perforation af tyndtarmen. Patienten havde kort forinden født et barn, og hun var derfor på barselsorlov, da skaden skete. Da hun som følge af træthed efter den indtrådte patientskade ikke kunne passe barnet, sygemeldte hun sig og overlod det til ægtefællen at holde den sidste del af barselsorloven.
Ægtefællen fortsatte efter endt barselsorlov yderligere på forældreorlov frem til starten af juni måned 2000. I den forbindelse krævede patienten erstatning for ægtefællens indtægtstab i forbindelse med forældreorloven. Begge ægtefæller havde fuld løn under barsel.
Ved Patienterstatningens afgørelse blev det lagt til grund, at der ifølge oplysninger fra patientens bopælskommune var 12 måneders pladsgaranti i den aktuelle perioden, og at forældrene ikke kunne forvente at få institutionsplads før dette tidspunkt.
Det blev endvidere lagt til grund, at moderens indtægt oversteg faderens, samt at hun, der var funktionæransat, havde fået fuld løn under sygdomsfraværet.
Da behovet for pasning af barnet efter den normale barselsorlovs udløb således ikke var opstået som følge af den indtrådte patientskade, men som følge af mangel på institutionspladser i kommunen, og da patienten som følge af sit ansættelsesforhold fik fuld løn i hele fraværsperioden, frem til hun genoptog sit arbejde i sommeren 2000, fandt Patienterstatningen ikke, at hun var berettiget til erstatning for pasningsudgifter (00-0131) (2001 Årsb.).
Sagen blev anket til Ankenævnet for Patienterstatningen, som tiltrådte Patienterstatningens afgørelse.
I den konkrete sag var der ikke dokumenteret et løntab. Generelt gælder det dog, at Patienterstatningen alene yder erstatning til patienter og disses efterladte men ikke til andre, der efter almindelige erstatningsretlige regler måtte have et afledt krav i anledning af skaden. Ægtefællers løntab som følge af pasning af patienten eller dennes børn i sygeperioden kan derfor ikke dækkes som tabt arbejdsfortjeneste med henvisning til EAL § 2.
Det er dog Patienterstatningens praksis at dække faktiske pleje- og pasningsudgifter efter erstatningsansvarsloven § 1, og såfremt der ikke er afholdt sådanne udgifter, fordi ægtefællen har valgt at tage fri fra sit arbejde uden løn for at varetage opgaven, da at udmåle en skønsmæssig godtgørelse svarende til de udgifter, der ellers måtte påregnes at have været til fremmed pleje og pasning.
Godtgørelsen udmåles med henvisning til EAL § 1 og kan udbetales til ægtefællen i det omfang, denne må anses for indtrådt i den skadelidtes krav. Da godtgørelsen ikke tilsigter at modsvare ægtefællens individuelle løntab, men derimod er udtryk for et skøn over de forventede udgifter til fremmed pasning og pleje, forudsættes det ved udmålingen af godtgørelsen, at denne er skattefri. (Vedrørende skattepligt se modsat Personskadehåndbogen, Forsikringshøjskolens Forlag, 2001, side 72, hvor udmålingen dog forudsættes at ske med baggrund i løntabet). Se tillige Patienterstatningens årsberetning for 1998 side 90 f. samt U 2002.2407 H.
Afgørelsesdato: 3. december 2001