En 43-årig mand fik foretaget kikkertundersøgelse i knæet og udviklede efterfølgende infektion, der blandt andet resulterede i nedsat bøjeevne i knæet. Skaden blev anerkendt efter PFL § 2, stk. 1, nr. 4 (KEL § 20, stk. 1, nr. 4).
Det fremgik af oplysningerne, at patienten hidtil havde kørt i firmabil, men at han på grund af knæproblemerne for at kunne genoptage sit arbejde som autotaksator måtte anskaffe sig en høj bil med automatgear. Anskaffelsessummen for denne bil udgjorde kr. 260.000, og patienten modtog ca. kr. 25.000 i tilskud fra kommunen. Over for Patienterstatningen rejste han krav om erstatning for den del af udgifterne, han selv havde måttet afholde til anskaffelsen af bilen.
Patienterstatningen vurderede imidlertid, at anskaffelse af en bil hverken kunne betragtes som en helbredelsesudgift eller som et andet tab i efter EAL § 1, og at den krævede udgift derfor ikke kunne erstattes. Det blev endvidere anset for tvivlsomt, hvorvidt patientens investering i egen bil overhovedet kunne betragtes som et økonomisk tab, idet en betydelig del af investeringen jo på et senere tidspunkt ville kunne realiseres ved salg af bilen.
Afgørelsesdato: 5. december 2000