En 53-årig mand blev indlagt på et sygehus efter samme dag at være faldet ca. 2½ meter ned fra en lastbil. På sygehuset foretog man røntgenundersøgelse af patientens fodled, hvor han havde smerter. Et brud på venstre rulleben blev imidlertid først diagnosticeret og behandlet ca. 2½ måned efter første undersøgelse på sygehuset.
Patienterstatningen vurderede, at optimal behandling havde tilsagt, at bruddet på rullebenet var blevet diagnosticeret i forbindelse med den første undersøgelse på sygehuset, da bruddet fremgik af de første røntgenbilleder. Patienterstatningen vurderede videre, at patientens sygeperiode var forlænget, og at han var påført et varige mén som følge af den forsinkede diagnosticering og behandling af bruddet.
Patienten, der arbejdede som chauffør, var sygemeldt som følge af patientskaden i en længere periode og havde som følge heraf et løntab. Det fremgik af patientens lønsedler forud for skaden, at han bl.a. modtog en skattefri rejsegodtgørelse på 6. - 7.000 kr. pr. måned.
Patienterstatningen vurderede på baggrund af overenskomsten for chauffører og på baggrund af retspraksis (se bl.a. U 2004.1102 H), at den skattefri rejsegodtgørelse havde karakter af egentlig løn og ikke af at være en refusion for faktisk afholdte udgifter. Patienterstatningen fandt, at terminologien skattefri godtgørelse alene var valgt af skattemæssige årsager, og lagde endvidere vægt på, at chaufføren ifølge overenskomsten ved sygdom betalt af arbejdsgiver også modtog godtgørelsen, og at hans samlede (løn)udbetaling derfor var den samme, hvad enten han var på arbejde eller var sygemeldt (årsberetning 2004).
Spørgsmålet i ovennævnte sag var, om den såkaldte skattefri rejsegodtgørelse var refusion for en udgift, som patienten havde afholdt i forbindelse med sit arbejde, eller om der var tale om løn. Såfremt der var tale om en refusion for faktisk afholdte udgifter i forbindelse med arbejdet, ville beløbet ikke blive erstattet. Dette skyldtes, at patienten ikke havde været på arbejde i sygeperioden og således ikke havde afholdt rejseudgifter i denne periode. Såfremt den skattefri rejsegodtgørelse havde karakter af egentlig løn og ikke af dækning for faktisk afholdte udgifter, ville beløbet blive erstattet som al anden lønindtægt.
Patienterstatningen fandt i ovennævnte sag, at den skattefri rejsegodtgørelse havde karakter af egentlig løn og ikke refusion for faktisk afholdte udgifter.
Ved opgørelsen af erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste undlod Patienterstatningen at foretage fradrag for de 5 ugers ferie, patienten måtte antages at ville have afholdt, såfremt patientskaden ikke var indtruffet. Dette spørgsmål er endeligt afklaret ved dommen U 2004.2227 H, hvor Højesteret fastslog, at manglende afholdelse af ferie i sygeperioden ikke afskærer skadelidte fra at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for samme periode.
Afgørelsesdato: 24. august 2004