En 50-årig kvinde havde igennem flere år lidt af depression og havde modtaget behandling hos en privatpraktiserende psykiater. Sideløbende hermed havde hun lidt af svære rygsmerter og var blevet opereret i ryggen adskillige gange. Senest havde man foretaget en stivgøring af næstnederste lændeniveau.
Et halvt år efter den sidste rygoperation blev patienten indlagt på psykiatrisk afdeling på grund af forværring af den depressive tilstand. Man iværksatte behandling i form af blandt andet fysioterapeutisk træning, idet man vurderede, at dette ville have god antidepressiv effekt.
Som et led i træningen skulle patienten cykle på en motionscykel og i forbindelse hermed vippede sadlen på cyklen pludselig bagover, hvorved patienten fik et vrid i nakken og ryggen. Vriddet medførte en forværring af ryggenerne samt føleforstyrrelser i fingrene.
Sagen blev anerkendt efter PFL § 2, stk. 1, nr. 2, idet Patienterstatningen vurderede, at uheldet var opstået som følge af svigt af motionscyklen. Patienterstatningen vurderede endvidere, at patienten udover forøgede ryggener og føleforstyrrelser i fingrene også havde fået en forværring af sin depression som følge af uheldet.
Afgørelsesdato: 29. marts 2005