En 42-årig kvinde blev indlagt på et hospital med henblik på operation for epilepsi. Som led i behandlingen blev patienten ved indlæggelsen frataget al antiepileptisk medicin, således at man kunne beskrive anfaldstype og EEG-forandringer under anfald. Hun blev herefter anbragt på en videoovervåget stue, hvor personalet havde mulighed for at overvåge stuen på en videoskærm i personalestuen. Den første nat havde patienten voldsomme epileptiske anfald.
Fire dage senere døde patienten på den videoovervågede stue i forbindelse med et natligt anfald. Hun var blevet observeret i overensstemmelse med afdelingens almindelige observationsniveau, idet der ikke var forventninger om særlige problemer, som skulle udløse ordination af fast vagt. Imidlertid blev anfaldet ikke set af personalet, som var i gang med andre opgaver. Hun blev således først ca. tre timer senere fundet død af personalet.
Patienterstatningen anerkendte sagen efter § 2, stk. 1, nr. 1, idet man vurderede, at optimal behandling havde tilsagt, at man havde overvåget patienten mere intensivt, idet man tidligere havde observeret voldsomme anfald.
Patienterstatningen vurderede desuden, at man ved en mere intensiv overvågning med overvejende sandsynlighed kunne have forhindret, at patienten afgik ved døden som følge af det natlige anfald.
Denne ulykkelige hændelse har efterfølgende fået hospitalet til at skærpe overvågningen af disse patienter.
Afgørelsesdato: 13. november 2002