En 37-årig mand blev påført en infektion i forbindelse med en kikkertoperation i venstre knæ. Infektionen fandtes at være omfattet af PFL § 2, stk. 1, nr. 4 (KEL § 20, stk. 1, nr. 4), og der blev ydet godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.
Patienten forsøgte at genoptage sit arbejde som gartner, men efter en periode måtte han sygemelde sig, idet arbejdet var for belastende for knæet. Han kontaktede sin kommune, som efter et forløb med blandt andet arbejdsprøvning besluttede at tilkende patienten revalideringsstøtte med henblik på en 3½-årig uddannelse til pædagog.
Patienterstatningen fandt, at patienten var berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for hele uddannelsesperioden og traf afgørelse om, at erstatningen skulle udbetales løbende hver måned, indtil uddannelsen blev afsluttet.
Patienterstatningen vurderede samtidig, at patienten ikke var berettiget til erstatning for erhvervsevnetab, idet der ved en sammenligning af patientens årsløn som gartner og den forventede årsløn som pædagog ikke var tale om en sikker varig indtægtsnedgang på 15 % eller derover.
I det aktuelle tilfælde vurderede Patienterstatningen, at der ikke var tale om et erstatningsberettigende erhvervsevnetab, selvom patienten måtte gennemgå revalidering som følge af patientskaden. Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at patienten havde gode chancer for at gennemføre revalideringen og efterfølgende oppebære samme indtægt som før patientskaden. Patienten led derimod et midlertidigt indtægtstab under revalideringen, og der blev derfor ydet erstatning for tabt arbejdsfortjeneste under hele revalideringsforløbet.
Hvis det var vurderet, at patienten ville lide et varigt indtægtstab, som skulle dækkes ved erstatning for erhvervsevnetab, ville indtægtstabet i revalideringsperioden have været dækket af erhvervsevnetabserstatningen. Der var da ikke blevet ydet særskilt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Afgørelsesdato: 30. januar 2004