En 56-årig kvinde havde gennem 6-7 år haft sovende fornemmelser, føleforstyrrelser og smerter i venstre hånd som følge af karpaltunnelsyndrom (gener i hånden som følge af tryk på medianusnerven).
I oktober 1999 frilagde man under en åben operation medianusnerven, som var stærkt klemt. Ved den afsluttende kontrolundersøgelse i juni 2000 konstaterede man, at patienten kun kunne bøje venstre håndled 15 grader i håndryggens retning. Den sovende fornemmelse var forsvundet, men der var fortsat smerter. Patienten ønskede ikke yderligere behandling.
Patienterstatningen anerkendte skaden i form af nedsat bevægelighed i håndleddet som følge af stramninger i arret efter PFL § 2, stk. 1, nr. 3, idet man fandt, at det havde været en ligeværdig behandlingsmetode, såfremt man i oktober 1999 havde behandlet patienten ved hjælp af en kikkertoperation i stedet for det foretagne åbne operative indgreb.
Patienterstatningen vurderede, at såfremt man havde valgt en kikkertoperation, ville patienten med overvejende sandsynlighed ikke efterfølgende have fået nedsat bevægelighed i håndleddet som følge af stramninger i arret.
I denne sag vurderede Patienterstatningen, at kikkertoperation og åben operation var ligeværdige behandlingsmetoder. Patienterstatningen vurderede samtidig, at en kikkertoperation ikke var en bedre behandling end åben operation, idet der ved kikkertoperation er risiko for andre komplikationer end ved åben operation. Sagen var således ikke til anerkendelse efter specialistreglen i § 2, stk. 1, nr. 1.
Afgørelsesdato: 22. november 2000