En 24-årig kvinde havde i flere år haft smerter i det ene knæ efter en forvridning. Ved kikkertundersøgelse af knæet blev det konstateret, at hun havde en læsion i den indvendige menisk og total overrivning af forreste korsbånd. Efter undersøgelse på sygehuset besluttede man at foretage rekonstruktion af korsbåndet.
På operationstidspunktet kørte man på afdelingen et forsøg, hvor man sammenlignede to forskellige operationsmetoder: Én, hvor man tog et stykke af knæskalssenen og indsatte dette som nyt korsbånd, og en anden metode, hvor man tog det store senespejl fra ydersiden af låret og brugte dette som nyt korsbånd.
Patienten blev informeret om dette og accepterede at deltage i forsøget. Ved lodtrækning blev hun udtrukket til operationen med udtagelse af et stykke af knæskalssenen og indsættelse af dette som nyt korsbånd.
Efter operationen udviklede patienten kroniske smerter i knæet, hvor man havde fjernet knæskalssenen. Trods behandling lykkedes det ikke at reducere patientens gener. Tværtimod fik hun nye gener fra huden under knæet som følge af den medicinske smertebehandling.
Patienterstatningen anerkendte patientens smerter i knæet og følgerne af behandlingen af disse som en patientskade, da betingelserne i PFL § 2, stk. 1, nr. 3 var opfyldt.
Patienterstatningen lagde i afgørelsen vægt på, at kvinden deltog i et godkendt forsøg, hvor der blev valgt mellem to forskellige operationsmetoder. Det måtte derfor lægges til grund, at disse to metoder var ligeværdige på tidspunktet for behandlingen.
Det måtte ligeledes lægges til grund, at kvinden ikke med overvejende sandsynlighed havde fået smerter i knæet, hvis man havde valgt den alternative metode med at høste det nye korsbånd fra ydersiden af knæet. Der er også risiko for komplikationer ved den alternative operationsmetode, men de konkret opståede gener ville ikke være indtruffet, hvis den alternative metode havde været valgt (99-0993) (2001 Årsb.).
Afgørelsen er et eksempel på anvendelsen af PFL § 2, stk. 1, nr. 3. Ved vurderingen af, om de to operationsmetoder var ligeværdige, indgik det i overvejelserne, at der var et forsøg i gang, hvor begge metoder blev benyttet side om side. På tidspunktet for behandlingen kunne det ikke afgøres, hvilken metode der var bedst eller generelt medførte færrest komplikationer (det var bl.a. det, forsøget skulle afklare), og derfor måtte metoderne anses for ligeværdige.
Afgørelsesdato: 16. juli 2001