En 31-årig mand, som var paranoid skizofren og stofmisbruger, og som havde haft mange psykiatriske indlæggelser, blev indlagt på psykiatrisk hospital i åbent afsnit. Der var i forbindelse med indlæggelsen mistanke om indtagelse af stoffer, og patientens tilstand var svingende. Der fandtes derfor grundlag for overflytning til lukket afdeling.
Ved overflytningen gjorde patienten modstand, hvorfor plejerne tog fat i patienten for at føre ham ud til afdelingen. For at holde patienten satte en plejer et knæ ned mod patientens højre lår. Patienten blev herefter overflyttet til skadestuen, hvor en røntgenundersøgelse viste et splintret brud på højre lårben, og patienten blev efterfølgende opereret herfor.
Til brug for vurdering af sagen indhentede Patienterstatningen en sagkyndig vurdering fra en speciallæge i psykiatri, der vurderede, at magtanvendelsen var i overensstemmelse med erfaren specialiststandard. Der blev lagt vægt på, at betingelserne for tvangstilbageholdelse var til stede, idet patienten var psykotisk, og det ville have været uforsvarligt ikke at udøve tvang, da patienten udbød en nærliggende og væsentlig fare for sig selv og andre. Skaden kunne således ikke anerkendes efter PFL § 2, stk. 1, nr. 1.
Patienterstatningen fandt således, at det opståede brud måtte betragtes som en hændelig komplikation til magtanvendelsen. Skaden kunne imidlertid ikke anerkendes efter § 2, stk. 1, nr. 4, da generne som følge af lårbensbruddet ikke var tilstrækkeligt alvorlige set i forhold til, at patienten var psykotisk og frembød en nærliggende og væsentlig fare for sig selv og andre.
Sagen er illustrerende for Patienterstatningens praksis i sager om magtanvendelse på psykiatriske afdelinger. Hvis der opstår skade i forbindelse med magtanvendelsen, foretager Patienterstatningen en vurdering af, om ansvarsbetingelserne i PFL § 2 er opfyldt, herunder om magtanvendelsen var berettiget.
Afgørelsesdato: 20. august 2003