En 56-årig kvinde havde igennem en længere årrække haft smerter i brystrygsøjlen, og havde endvidere udviklet lændesmerter med udstråling til det ene ben. Radiologisk var der konstateret spondylolistese (hvirvelglidning) mellem 5. lændehvirvel og korsbenet, som medførte tryk på højre 1. korsbensnerve.
Patienten var i første omgang forsøgt konservativt behandlet med korset, men da denne behandling ikke gav tilstrækkelig bedring, besluttede man at udføre en stivgørende operation. Ved operationen blev der foretaget nerverodsfrilægning og skruefiksation af hvirvelglidningen. Operationen forløb planmæssigt, men i efterforløbet fik patienten tiltagende radikulære smerter (udstrålende smerter ved påvirkning af nerverod) svarende til den højre 5. lændenerve. Der blev derfor ca. 14 dage senere foretaget reoperation med yderligere frilægning af 5. lændenerve.
Ved denne operation fandt man, at den ene af korsbensskruerne var 5 mm for lang, hvorefter denne skrue blev udskiftet. Efter indgrebet fik patienten umiddelbar bedring af bensmerterne, men ved udskrivelsen 3 uger senere var der fortsat smerter, dog mest om natten.
Ved kontrolundersøgelse 6 måneder senere havde patienten fortsat stærke smerter i det ene ben, nedsat følesans og føleforstyrrelser på ydersiden af benet. Røntgen viste, at det stivgørende materiale fortsat var velplaceret, og der fandtes herefter ikke, at kunne tilbydes patienten yderligere kirurgisk behandling til afhjælpning af generne.
Patienterstatningen fandt ved sin afgørelse, at patientens vedvarende gener i det hele måtte tilskrives grundsygdommen (hvirvelglidning mellem 5. lændehvirvel og korsbenet), og ikke den operative behandling.
Patienterstatningen lagde ved sin afgørelse vægt på, at symptombeskrivelsen henholdsvis før og efter operation var stort set uændret, og at det måtte konstateres, at operationen ikke have haft den ønskede effekt, uden at der dog herved var sket en forværring af symptomerne.
Patienterstatningen fandt, at der i strid med erfaren specialiststandard var anvendt en 5 mm for lang sakralskrue, men at dette forhold ikke havde medført nogen skade, idet ingen af skruerne (heller ikke den, der var 5 mm for lang) havde eller havde haft kontakt med nerverødderne.
Det forhold, at et indgreb ikke får det ønskede resultat i form af afhjælpning af generne, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til anerkendelse efter PFL´s bestemmelser. Det er velkendt, at en vis procentdel af sådanne operationer ikke har en effektiv virkning over for patienternes gener, uden at disse patienter derved er påført en erstatningsberettiget merskade.
Sagen blev anket til Ankenævnet for Patienterstatningen, der tiltrådte Patienterstatningens afgørelse.
Afgørelsesdato: 12. november 1997