En mand fik i marts 1998 indsat et nyt korsbånd. I forbindelse med operationen opstod der infektion, som medførte et forlænget sygeforløb og et dårligt fungerende knæ. Patienterstatningen afgjorde sagen i juni 2000 og tilkendte patienten et varigt mén på 8 % og et erhvervsevnetab på 15 %.
I februar 2003 anmodede patienten om, at sagen blev genoptaget. Begrundelsen var, at manden havde gennemgået yderligere undersøgelser af knæet. Det var angiveligt vurderet, at der på et tidspunkt skulle indsættes en knæprotese. Endvidere havde han svært ved at klare sit arbejde og skulle sandsynligvis revalideres.
Patienterstatningen afviste at genoptage sagen. Begrundelsen var, at mandens gener var de samme, som da Patienterstatningen traf afgørelsen i år 2000. Der var således ikke aktuelle planer om en operation. Endvidere havde Patienterstatningen allerede ved afgørelsen i 2000 lagt til grund, at manden ikke kunne fortsætte i knæbelastende arbejde.
Efter den tidligere EAL § 11 (1984-loven) kan en sag kun genoptages, hvis der er sket en forværring i den helbredsmæssige tilstand. Den omstændighed, at man forventer en forværring, kan ikke begrunde en genoptagelse. Genoptagelsesbetingelserne er først opfyldt, når forværringen har manifesteret sig.
Efter den gældende EAL § 11 (2001-loven) kan en sag genoptages, hvis der sker en væsentlig ændring af de faktiske omstændigheder. Efter denne bestemmelse gælder det tilsvarende, at betingelserne først er opfyldt, når ændringen faktisk er indtrådt. Det er ikke nok, at der er udsigt til en ændring af de faktiske omstændigheder.
Afgørelsesdato: 18. november 1999