En 9-årig dreng faldt i skolen og slog sit højre håndled. På skadestuen samme dag fandt man, at der var lidt ømhed ved håndleddet, men der var ikke smerter omkring tommelfingeren eller nedsat bevægelighed. Der blev taget et røntgenbillede, som ikke viste tegn til brud.
Patienten havde efterfølgende gener fra hånden og problemer med at bruge hånden i forskellige situationer. Der blev taget røntgenbilleder af højre hånd 3½ måned efter faldulykken. Disse billeder viste, at der havde været et tidligere brud på bådbensknoglen. Ved den efterfølgende kliniske undersøgelse var der ømhed ved tabatieren (fordybning på håndryggen ved roden af tommelen) og nedsat kraft i håndleddet.
Man fandt derfor indikation for operation, hvor man satte bruddet sammen ved hjælp af knogletransplantat fra hoftekammen samt fiksation med K-tråde.
Patienterstatningen fandt, at den primære behandling på skadestuen havde fraveget erfaren specialiststandard. Patienterstatningen vurderede, at optimal behandling havde tilsagt, at man havde undersøgt specifikt for ømhed i tabatieren og herefter foretaget en særlig røntgenoptagelse af bådbensknoglen. Hvis de primære røntgenbilleder ikke havde vist brud, havde erfaren specialiststandard tilsagt, at man havde foretaget en fornyet røntgenundersøgelse 10-14 dage efter. Ved denne undersøgelse ville man med overvejende sandsynlighed have diagnosticeret bruddet på bådbensknoglen.
Sagen blev derfor anerkendt efter PFL § 3, stk. 1, jfr. § 2, stk. 1, nr. 1.
Sagen er et eksempel på en velkendt skadestype, idet Patienterstatningen behandler en del sager, hvor der er overset et brud på bådbensknoglen. Der er i øvrigt tale om en tilskadekomst, som ofte vil kunne udløse et brud på bådbensknoglen, hvorfor det er vigtigt at undersøge for ømhed over tabatieren for at afklare en eventuel mistanke om et sådant brud. I de sager, Patienterstatningen anerkender, fordi man burde have diagnosticeret bruddet, er begrundelsen typisk, at der ikke er undersøgt for ømhed over tabatieren.
Afgørelsesdato: 23. september 2003