En 60-årig mand, der i mange år havde haft lungesymptomer og været i behandling med Prednisolon, blev indlagt med udtalt åndedrætsbesvær. Efter knap en uges behandling blev han udskrevet, men en måned senere blev han atter indlagt på grund af lungebetændelse.
Under indlæggelsen fandt man vækst af stafylokokker, og der var mistanke om spondylitis (betændelse i hvirvelsøjlen) på grund af forhøjede infektionsparametre og smerter i bevægeapparatet. 4 dage senere foretog man en CT-scanning, der bekræftede mistanken om spondylitis. Han blev herefter overflyttet til et større sygehus, hvor han blev opereret med udtømning af en byld i ryggen. På trods af en vellykket operation havde patienten herefter nedsat førlighed, gangbesvær og rygsmerter.
Patienterstatningen anerkendte sagen efter PFL § 3, stk. 1, jfr. § 2, stk. 1, nr. 1, da patientens gener i form af gangbesvær, rygsmerter og nedsat førlighed i overvejende grad kunne tilskrives, at man reagerede for sent på mistanken om spondylitis.
Det var Patienterstatningens vurdering, at man burde have iværksat operation med frilægning af rygmarven tidligere i forløbet, da spondylitis er en alvorlig tilstand med høj risiko for rygmarvsskader og deraf følgende lammelser.
Afgørelsesdato: 24. oktober 2001