En 87-årig kvinde blev opereret for grå stær på det højre øje. Operationen forløb planmæssigt og ukompliceret og var i det hele vellykket.
Da patienten om aftenen skulle i seng, faldt hun imidlertid og slog venstre overarm. Efterfølgende konstaterede man, at patienten havde pådraget sig et brud i området på den øverste del af overarmen med rotation af overarmens ledhoved.
I første omgang forsøgte man konservativ behandling, men der opstod voldsom fejlstilling og ledhovedet skred, hvorfor der efterfølgende blev foretaget påpladssætning og fiksering. Patienten blev herefter genoptrænet i fysioterapi.
Patienterstatningen anerkendte sagen efter § 3, stk. 2, idet man fandt, at uheldet kunne henføres til en ansvarspådragende forsømmelse fra sygehusets side.
Patienterstatningen lagde vægt på patientens høje alder, og at patienten, som følge af den primære operation, var dårligt seende. Desuden lagde Patienterstatningen til grund, at patienten brugte stok under indlæggelsen, og at afdelingens personale havde forsøgt at få en seng, der kunne justeres. Dette sammenholdt med, at det var nødvendigt for patienten at bruge en skammel for at komme op i sengen, indikerede, at sengen var for høj.
Endelig var det uvist, om patienten var blevet givet en orientering om at tilkalde hjælp ved behov herfor.
Patienterstatningen fandt således, at patientens habituelle tilstand, sammenholdt med de anførte forhold i øvrigt ved hendes indlæggelse, medførte, at sygehuset burde have sikret sig, at patienten var orienteret om, at hun skulle tilkalde hjælp, hver gang hun skulle op i sengen (98-0067) (1998 Årsb.).
Afgørelsesdato: 2. december 1998