En 14-årig dreng faldt og pådrog sig et brud i den nedre ende af højre underarm. Bruddet blev behandlet med lukket påpladssætning og fikseret med gips. Ved de efterfølgende røntgenkontroller var der tiltagende skred i brudstillingen, uden at der fra lægelig side blev reageret på dette.
Patienterstatningen anerkendte sagen efter PFL § 2, stk. 1, nr. 1 (KEL § 20, stk. 1, nr. 1), idet det blev vurderet, at man ved de efterfølgende røntgenundersøgelser burde have erkendt, at bruddet var ustabilt, og at en ny åben påpladssætning af bruddet og fiksering af dette med K-tråde var nødvendig for at opnå det bedst mulige behandlingsresultat.
Patienterstatningen vurderede, at patienten som følge af den ikke-optimale behandling havde pådraget sig et mermén på 5 %, idet han havde let nedsat drejebevægelighed i højre håndled, gener i form af hurtig udtrætning af håndleddet, besvær med vridbevægelser samt nedsat kraft.
Trods méngradens beskedne størrelse udløste denne som følge af patientens unge alder automatisk en erstatning for tab af erhvervsevne på kr. 147.000,00 (årsberetning 2003).
Med ændringen af erstatningsansvarsloven (2001-loven) er børn under 15 år erstatningsmæssigt blevet stillet langt bedre, end det tidligere var tilfældet. Dels er selve erstatningsniveauet hævet betragteligt for denne gruppe, i enkelte tilfælde med op til 600 %, og dels er deres adgang til at få erstatning for erhvervsevnetab udvidet betragteligt, idet de tidligere kun tilkendtes erhvervsevnetabserstatning, hvis méngraden udgjorde mindst 15 %, en grænse, der ved lovændringen blev nedsat til 5 %.
Erstatningen for tab af erhvervsevne ydes som et engangsbeløb svarende til normalårslønnen ganget med 10. Beløbet ganges herefter med en procentsats svarende til den fastsatte méngrad.
Afgørelsesdato: 16. december 2003