En 54-årig mand henvendte sig på et sygehus, idet han gennem en uge havde udviklet betydelig forpustelse og brystsmerter. Han havde desuden kastet blod op og havde smerter i brystkassen. På baggrund af de foretagne undersøgelser vurderede man, at der var tale om lungebetændelse. Patienten blev herefter udskrevet til eget hjem.
Patienten afgik ved døden 4 dage senere. Ifølge obduktionsrapporten døde patienten af blodpropper i lungerne.
Patienterstatningen anerkendte sagen i henhold til PFL § 3, stk. 1, jr. § 2, stk. 1, nr. 1 (KEL § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1), idet optimal undersøgelse og behandling havde tilsagt, at man grundet patientens symptomer havde fortsat udredningen af hans sygdom, herunder foranlediget en ultralydsundersøgelse af hjertet og de centrale kar.
Patienterstatningen vurderede, at man ved at foretage ovennævnte undersøgelser med overvejende sandsynlighed kunne have stillet den rette diagnose allerede i det umiddelbare forløb efter indlæggelsen. Man kunne herefter have iværksat den relevante behandling og med overvejende sandsynlighed have undgået, at patienten afgik ved døden.
Afdødes ægtefælle blev tilkendt erstatning for tab af forsørger på kr. 718.875,00 beregnet som 30 % af den erstatning som afdøde måtte antages at ville have opnået ved et fuldstændigt tab af erhvervsevne. Eftersom patienten var afgået ved døden i 2002, og Patienterstatningen først kunne opgøre erstatningen i 2003, blev afdødes årsløn i henhold til EAL § 15 efterreguleret med 2 % tillagt tilpasningsprocenten 1,5 %, i alt 3,5 %. Den beregnede årsløn blev herefter afrundet til det nærmeste beløb deleligt med 500.
Patienterstatningen tilkendte ligeledes forsørgertabserstatning til afdødes barn på kr. 17.000,00. Erstatningen blev beregnet som summen af de bidrag til barnets underhold, som patienten i levende live på skadetidspunktet, kunne være pålagt efter lov om børns retsstilling i perioden fra dødsfaldet og frem til barnets 18. år.
Det normalbidrag, som beregningen tog udgangspunkt i, var dét, der gjaldt på tidspunktet for skadens indtræden. Denne erstatning blev derfor ligeledes efterreguleret med 2 % tillagt tilpasningsprocenten på 1,5 %, jfr. EAL § 15, og beløbet blev afrundet til nærmeste beløb deleligt med 500 (årsberetning 2003).
Sagen illustrerer, at årsløn og normalbidrag skal efterreguleres i henhold til EAL § 15, når skaden ikke er sket i det år, hvor erstatningen kan kræves udbetalt, dvs. én måned efter, at Patienterstatningen kunne opgøre erstatningen, jfr. § 16. Hvis patienten var afgået ved døden i 2003, skulle årsløn og normalbidrag ikke have været efterreguleret.
Afgørelsesdato: 19. september 2003