En 56-årig kvinde fik foretaget en diskusprolapsoperation på grund af smertegener med udstråling til venstre ben. Få dage efter operationen havde patienten fortsat føleforstyrrelser i samme område som tidligere. Man konstaterede ca. 4 måneder efter operationen, at patienten havde en venstresidig dropfod (lammelse af peroneus nerven).
Patienterstatningen vurderede, at operationen havde været i overensstemmelse med bedste specialiststandard. Under operationen havde der været besvær med at standse blødningen, hvilket efter Patienterstatningens vurdering skyldtes patientens egne forhold i form af et righoldigt karnet i rygmarvskanalen.
Patienterstatningen vurderede endvidere, at kvindens dropfod ikke med overvejende sandsynlighed skyldtes behandlingen på sygehuset, men mere sandsynligt hendes egne forhold i form af arvævsdannelse efter den nødvendige operation for diskusprolaps.
Sagen er illustrerende for afgrænsningen af, hvornår en skade, i dette tilfælde en dropfod, anses for påført ved behandlingen, og hvornår skaden anses for en følge af patientens grundsygdom.
Sagen blev anket til Ankenævnet for Patienterstatningen, der tiltrådte Patienterstatningens afgørelse
Afgørelsesdato: 15. september 2004