En 76-årig kvinde blev opereret for tarmkræft i stadium B med tumorinvasion i såvel blodkar som nerver. Efterfølgende opstod der utæthed af tarmsammensyningen, vævsdød og koldbrand i tyktarmen, og man måtte fjerne tarmen og føre tyndtarmen ud til huden (ileostomi). Man var samtidig nødt til at fjerne milten på grund af blødning.
Patientens tilstand blev herefter stærkt forværret med blodforgiftning (sepsis), og hun udviklede polyneuropati og kunne ikke bevæge ben og arme. Patienten blev behandlet i respirator, men blev senere tiltagende påvirket på grund af lungebetændelse, og hun afgik herefter ved døden.
Patienterstatningen vurderede, at behandlingen havde fulgt bedste specialiststandard.
Patienterstatningen vurderede endvidere, at betingelserne for at yde erstatning efter PFL § 2, stk. 1, nr. 4, ikke var opfyldt.
Der blev herved lagt vægt på, at patientens grundsygdom var særdeles alvorlig, idet der var tumorinvasion i både blodkar og nerver. Der blev endvidere lagt vægt på, at den foretagne operation indebar en dødelighedsrisiko på knap 5 %, og at risikoen for utæthed af tarmsammensyningen efter indgrebet var større end 5 %.
Selvom der var tale om en yderst alvorlig skade, som fik fatale følger for patienten, var det afgørende i denne sag, at patienten havde en yderst alvorlig grundsygdom. Dels var der tale om en sygdom, som ubehandlet var dødelig, dels var der en kendt risiko for, at operationen ville medføre alvorlige komplikationer, herunder risiko for, at behandlingen ville få dødelig udgang. Skaden kunne derfor ikke betragtes som tilstrækkeligt alvorlig set i forhold til grundsygdommen.
Afgørelsen er blevet tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen.
Afgørelsesdato: 4. maj 2005