En 58-årig mand blev indlagt efter et voldsomt ildebefindende. Man vurderede, at han havde haft en blodprop i hjertet, hvorfor han blev overflyttet til et mere specialiseret sygehus med henblik på videre udredning og behandling.
Man fandt grundlag for at foretage en koronararteriografi-undersøgelse, som viste, at højre koronararterie var tillukket. Man foretog tillige en ballonudvidelse af karret, men indgrebet blev kompliceret af, at karret var meget stort og fyldt med blodpropper. Det var derfor nødvendigt at indsætte 5 stents samt supplere den blodfortyndende behandling. På grund af en blodansamling i lysken med pågående blødning måtte man dog efter kort tid afbryde den supplerende blodfortyndende behandling. Efterfølgende udviklede patienten svigtende taleevne, styringsbesvær i højre side og kompromitteret gangfunktion som følge af blodpropper i hjernen.
Patienterstatningen afviste sagen efter PFL § 1, stk. 1, jfr. § 2, stk. 1, idet patienten ikke var blevet påført skade i forbindelse med den udførte relevante og korrekte behandling. Patienterstatningen vurderede, at blodpropperne i hjernen ikke indtrådte som følge af den iværksatte behandling, idet udviklingen af blodpropperne ikke var sket under eller umiddelbart efter ballonudvidelsen. Patienterstatningen fandt således, at udviklingen af blodpropperne i hjernen med overvejende sandsynlighed var sket som følge af patientens alvorlige åreforkalkning.
Sagen blev anket til Ankenævnet for Patienterstatningen, der tiltrådte Patienterstatningens afgørelse.
Sagen illustrerer, at der ikke ydes erstatning efter patientforsikringsloven for følger af patientens grundsygdom og udviklingen af denne. Uanset at udviklingen af blodpropperne skete under patientens indlæggelse, fandt Patienterstatningen det ikke overvejende sandsynligt, at der var årsagssammenhæng mellem den udførte behandling og blodpropperne.
Afgørelsesdato: 23. juni 2003