En 37-årig kvinde med forudbestående balanceproblemer blev i oktober 1999 indlagt med tegn på infektion i nyreregionerne og infektion i urinvejene. Hun blev herefter sat i behandling med Gentamicin. Man anlagde endvidere kateter i begge sider, hvorefter patientens tilstand blev forbedret. Efter endt behandling konkluderede man, at patientens gener formentlig var opstået på grund af en sten i urinlederen, som imidlertid var forsvundet af sig selv. Efterfølgende fik patienten konstateret, at der var opstået yderligere varig skade på balanceorganerne.
Patienterstatningen vurderede, at den yderligere varige skade på balanceorganerne med overvejende sandsynlighed var opstået som følge af behandlingen med Gentamicin. Patienterstatningen anførte endvidere i sin afgørelse, at skaden var en både sjælden og alvorlig bivirkning opstået i forbindelse med behandling med Gentamicin. Skaden oversteg tillige, hvad patienten med rimelighed burde acceptere, hvorfor sagen blev anerkendt efter LMSL § 6 (KEL § 43).
Afgørelsesdato: 27. februar 2001