Som følge af ikke-optimal behandling af en skade på det ene ben fik en 26-årig mand amputeret benet og blev fundet berettiget til erstatning herfor. Ved fastsættelsen af méngraden blev der foretaget et vist fradrag for de varige følger, som skaden på benet under alle omstændigheder ville have medført selv ved optimal behandling.
Vedrørende patientens erhvervsmæssige situation fremgik det, at han var asylansøger, og at han ikke havde nogen uddannelse, men kun havde haft ufaglært arbejde i sit hjemland. Efter ankomsten til Danmark havde han gået på sprogskole, og ca. ½ år før skaden var han påbegyndt et praktikforløb på et autoværksted. Efter skaden blev han tilkendt førtidspension, dels på grund af erhvervsmæssige begrænsninger som følge af amputationen af benet, dels på grund af sproglige og kulturelle barrierer.
Patienterstatningen tilkendte patienten erstatning svarende til et erhvervsevnetab på 50 %, da det ikke udelukkende var patientskadens følger, der var årsagen til, at han var blevet tilkendt førtidspension. Således vurderede Patienterstatningen, at patienten også ville have haft visse erhvervsmæssige begrænsninger selv med de forventelige følger efter den oprindelige skade på benet. Da han ikke var i arbejde på skadetidspunktet, blev årslønnen skønsmæssigt fastsat til 200.000 kr.
Til brug for beregningen af erstatning for erhvervsevnetab fastsættes der en årsløn, som skal være udtryk for værdien af patientens erhvervsevne forud for skaden. Dette vil normalt være den indkomst, som den pågældende oppebar på skadetidspunktet. I de tilfælde, hvor patienten ikke var i arbejde på skadetidspunktet, fastsættes årslønnen skønsmæssigt ud fra en vurdering af, hvilken indkomst vedkommende kunne have forventet at oppebære i forhold til sin uddannelse, evner, tidligere beskæftigelse m.v.
Da patienten i den konkrete sag ikke havde nogen uddannelse, og da han måtte anses for at have visse begrænsninger selv i forhold til ufaglært arbejde, henset til hans baggrund og hans sproglige og kulturelle barrierer, blev årslønnen fastsat forholdsvis lavt.
Hvis patienten i stedet havde været i gang med en egentlig uddannelse til automekaniker, kunne årslønnen have været fastsat svarende til, hvad han kunne have tjent som nyuddannet automekaniker.
Afgørelsesdato: 18. august 2003