En 36-årig kvinde havde flere gange siden 1992 været indlagt på grund af en skizotypal sindslidelse, som først og fremmest blev behandlet med Cisordinol, som hun indtog frem til august 1997, hvor behandlingen med dette præparat blev bragt til ophør efter en nedtrapningsperiode.
Få måneder efter Cisordinolbehandlingens ophør fik patienten imidlertid ufrivillige og kraftige blinkebevægelser i øjnene.
På grund af tiltagende symptomer fik patienten i 1998 foretaget en neurologisk undersøgelse, der pegede på unormal muskelspænding (dystoni). Patienten blev herefter behandlet med antiparkinsonistisk medicin samt præparatet Botox, som havde en vis symptomdæmpende effekt.
Ved speciallægeundersøgelse i juli 1999 fandtes patienten med tardiv dystoni i form af smertefuld blinken med øjnene (blepharospasmer), som gjorde, at patienten i perioder var funktionel blind. Herudover var patienten generet af ufrivillige sammentrækninger i halsmuskulaturen (torticollis).
Patienterstatningen anerkendte sagen, idet der var tale om en yderst generende og alvorlig bivirkning til den medicinske behandling, som fandtes at gå ud over, hvad patienten med rimelighed burde acceptere. Der blev herved lagt vægt på, at den aktuelle form for dystoni var en yderst sjælden bivirkning i forbindelse med neuroleptika-behandling.
Afgørelsesdato: 30. november 1999