En patient havde fået anerkendt en skade i form af udvikling af refleksdystrofi i det ene ben efter en kikkertundersøgelse i knæet
Patienten blev tilkendt godtgørelse for varigt mén svarende til en méngrad på 18 %.
Patienterstatningen fandt imidlertid ikke, at skaden havde medført et tab af erhvervsevne på mindst 15 %, hvorfor patienten ikke var berettiget til erstatning for erhvervsevnetab.
Der blev ved vurderingen lagt vægt på, at patienten forud for skadens indtræden havde haft en meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. Hun havde igennem 23 år sammenlagt været i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i knap 4 år, men aldrig i ordinær beskæftigelse. Der blev også lagt vægt på, at nye foranstaltninger iværksat af kommunen før skadens indtræden med henblik på at hjælpe patienten ud på arbejdsmarkedet, eventuelt i et fleksjob, ikke fandtes realistiske henset til det tidligere forløb. Der blev endvidere lagt vægt på, at erhvervsevnen i forvejen var nedsat på grund af psykosociale problemer og angst.
Afgørelsen blev efterfølgende tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen.
Afgørelsen illustrerer, at det ved vurderingen af, om en skade har medført et erhvervsevnetab, er afgørende, om skaden vil medføre et økonomisk tab. Den faktiske påvirkning af evnen til at arbejde er ikke relevant, hvis dette ikke medfører et økonomisk tab. I den aktuelle sag er der ingen tvivl om, at patientens muligheder for at udføre arbejde var påvirket af patientskaden. Men da patienten ikke havde sandsynliggjort, at hun ville være kommet i arbejde uden skaden, kunne der ikke konstateres et økonomisk tab som følge af skaden. Hun var derfor ikke berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne.
Ved vurderingen af, om skadelidte kunne have påregnet at oppebære indtægt ved erhvervsarbejde uden skaden, er det afgørende, hvilken tilknytning skadelidte har haft til arbejdsmarkedet i årene før skaden. I det aktuelle tilfælde havde skadelidte kun haft en sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet i flere år før skaden. Den tilknytning, der havde været, havde primært bestået i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger fra kommunens side og ikke ordinær beskæftigelse. Generelt har skadelidte, der har været uden beskæftigelse i mange år, svært ved at sandsynliggøre et indtægtstab.
Afgørelsesdato: 25. marts 2003