Erstatning for COVID-19

Patienter og pårørende kan have ret til erstatning i forbindelse med COVID-19. På denne side vil vi forklare, hvad der skal til for, at erstatning er en mulighed.

Overordnet set kan erstatning komme på tale, hvis:

  1. Man er blevet smittet med COVID-19, mens man har fået sundhedsfaglig behandling og er død af COVID-19. Det kan både være sket på et hospital, plejehjem eller andet behandlingssted.
  2. Man er blevet for sent indlagt med COVID-19 og derfor er død af sygdommen.
  3. Man har fået aflyst en akut operation, udskudt behandling eller nægtet lægekonsultation for en anden sygdom på grund af restriktioner og derfor har fået en alvorlig skade.

Der skal være sket en skade

  1. Forudsætningen for alle patienterstatninger er, at der er sket en skade. I forbindelse med COVID-19 er det som udgangspunkt to typer skader:
  2. Dødsfald, fordi man er blevet indlagt for sent eller smittet af sundhedsfagligt personale.
    Alvorlig forværring af en anden akut eller livstruende sygdom på grund af restriktionerne. For eksempel kræft, blodpropper eller meningitis. Det kræver naturligvis, at man har kontaktet sundhedsvæsnet, men er blevet afvist eller behandlet for sent.

Smittet og død af COVID-19 på hospital

Som efterladt kan man få erstatning, hvis ens nærmeste er blevet smittet med COVID-19 i forbindelse med indlæggelse på hospitalet og død af COVID-19.

Det har ikke betydning, om man er blevet smittet af personalet eller af en anden patient.

Vurderingen går på, om man er blevet smittet i forbindelse med sundhedsfaglig behandling. Vi vurderer som udgangspunkt, at man kun er indlagt på hospitalet, fordi man får sundhedsfaglig behandling.

Smittet og død af COVID-19 på plejehjem

Som efterladt kan man få erstatning, hvis ens nærmeste er blevet smittet med COVID-19 på et plejehjem, i hjemmeplejen eller for eksempel et bosted – og er død af COVID-19.

Det afgørende er, om man er blevet smittet i forbindelse med sundhedsfaglig behandling, som også omfatter undersøgelser og medicinering. Det kan være svært at afgøre, hvordan smitten er sket. Vi vurderer derfor, hvordan smitten højst sandsynligt er overført.

For sent behandlet for COVID-19 og død

Hvis man har kontaktet lægen med symptomer på COVID-19, og burde have været indlagt, men ikke er blevet det – og man dør af sygdommen – så kan der være mulighed for erstatning til de efterladte.

Manglende behandling af anden sygdom på grund af restriktioner
Hvis nedlukningen i sundhedsvæsnet har medført, at du ikke er blevet behandlet for en alvorlig og livstruende sygdom i tide, kan du have ret til erstatning. Det kan være tilfældet, hvis:

  • alvorlig sygdom, for eksempel kræft, ikke blev opdaget, selvom der var tydelige symptomer.
  • akut sygdom, for eksempel meningitis eller en blodprop ikke blev opdaget og behandlet på grund af restriktioner.
  • forsinkelsen har ført til vanskeligere og længere behandlingsforløb eller i værste fald død.
  • forsinkelsen har givet varige mén, forlænget sygeperiode eller dårligere overlevelsesprognose.

Det er i alle tilfælde en forudsætning for erstatning, at du har haft kontaktet sundhedsvæsnet med dine symptomer.

Spørgsmål og svar

Ja.

Forklaring: Selvom alle har gjort, som de skulle, kan man have ret til erstatning, hvis man får en skade, der er meget sjælden og alvorlig. Hvis man for eksempel som plejehjemsbeboer bliver dødeligt smittet med COVID-19 af personalet, mens man bliver behandlet for urinvejsinfektion, så er den påførte skade så stor, at erstatning er en mulighed.

Nej.

Forklaring: Du kan ikke få erstatning alene, fordi du er utilfreds. For at få erstatning skal der være sket en skade.

Nej.

Forklaring: Hvis operationen ikke var nødt til at blive foretaget hurtigst muligt for at undgå skade, kan du som udgangspunkt ikke få erstatning, fordi din operation blev udskudt.

Måske.

Forklaring: Vi vil vurdere, om din mor døde af COVID-19 eller af en anden sygdom. Vi vil også undersøge, hvordan det er mest sandsynligt, at din mor blev smittet.

Der kan være tale om erstatning, hvis:

  • personalet på plejehjemmet har været smittet.
  • hun ikke havde kontakt med pårørende.
  • hun modtog sundhedsfaglig behandling, fx medicin.

Ja.

Forklaring: Hvis du har kontaktet sundhedsvæsnet med dine symptomer, og du ikke er blevet tilset i tide, kan du har ret til erstatning. Vi vil undersøge, om forsinkelsen har påvirket din situation/prognose væsentligt. Hvis kræften var så fremskreden, da den blev opdaget, at ventetiden ikke har forringet dine overlevelseschancer, kan du næppe få erstatning.

Ja.

Forklaring: Hvis lægen ud fra din mands symptomer burde have opdaget, at din mand havde COVID-19 og burde have indlagt ham, så kan du have ret til erstatning – fordi det havde fatale konsekvenser.

Vigtigt:

Ingen forløb er ens, og alle forløb kræver en grundig gennemgang og vurdering. Du kan altså ikke bruge vores svar som facitliste. Der kan også være sket andre fejl undervejs i dit behandlingsforløb, som vi opdager undervejs. Hvis du er i tvivl, anbefaler vi, at du søger erstatning.

Søg erstatning

Antal erstatningssager for COVID-19 i Danmark

Patienterstatningen har registreret erstatningssager i følgende grupper. Sagerne er registeret, da vi modtog ansøgningen om erstatning, og data i grupperne kan ændre sig, når der foretages en gennemgang af den enkelte sag.

Erstatnings-
ansøgninger i forbindelse med
COVID-19 pr. 06.06.23

 Anerkendt Afvist Ikke afgjort I alt
Smittet med COVID-19 på sygehus, plejehjem m.m. 63 190 31 284
For sent behandlet med COVID-19 3 25 2 30
Manglende behandling af anden sygdom pga. restriktioner 17* 249 35 301
Restgruppe 8 65 9 82
Total 91 529 77 697

*Vi har givet erstatning i flere sager, hvor patienten har angivet nedlukningen af sundhedsvæsnet som årsag til skaden. Men vi har pillet dem ud af opgørelsen, fordi vi i vores gennemgang af sagerne kunne se, at coronanedlukningen ikke havde betydning for det forløb, som patienten gik igennem.