Fysioterapi og kiropraktik

Læs eksempler på typiske afgørelser om erstatning inden for fysioterapi og kiropraktik.

En 75-årig mand med halvsidig lammelse efter en tidligere blodprop i hjernen gik til vedligeholdende træning på et kommunalt træningscenter. Manden gik med stok. Under en træning faldt han og brækkede hoften, som blev opereret. Manden gik til genoptræning efter operationen for bruddet, men havde ved træningens afslutning fortsat nedsat evne til at gå.

Patienterstatningens vurdering

Patienterstatningen vurderede, at manden kunne få erstatning, fordi faldet var sket i forbindelse med vedligeholdende træning, der kunne anses for at være behandling. Det blev også vurderet, at faldet var en uheldig komplikation til behandlingen, som ellers levede op til de gældende retningslinjer. Det er sjældent, at der opstår komplikationer, som giver varige følger, i forbindelse med træning. Derfor kunne manden få erstatning.

Erstatning

Manden fik erstatning for et varigt mén på 8 %, som Patienterstatningen vurderede skyldtes bruddet på hoften. Han fik også erstatning for en forlænget sygeperiode efter operationen samt for udgifter og andet tab.

Manden fik 101.819 kr. i erstatning.

Sagsnummer: 19-10280

En 52-årig kvinde med et alvorligt ankelbrud efter et fald skulle vente på en operation, hvor anklen skulle fikseres med skinne og skruer. Hun fik fikseret anklen med en skinne og blev inden operation instrueret i øvelser af en fysioterapeut. Kvinden søgte om erstatning, fordi hun mente, at hun havde fået en skade på knæet under udførelsen af øvelserne. Kvinden havde flere år tidligere fået foretaget en operation i knæskallen.

Patienterstatningens vurdering

Patienterstatningen vurderede, at den fysioterapeutiske behandling var udført korrekt, og at kvindes gener i knæet ikke skyldtes behandlingen, men snarere selve faldet, hvor hun brækkede anklen, og den operation, kvinden havde fået tidligere.

Erstatning

Kvinden fik ikke erstatning.

Sagen blev anket til Ankenævnet for Patienterstatningen, som var enige i Patienterstatningens afgørelse.

Sagsnummer: 21-12052

En 29-årig kvinde havde migræne og fik derfor kiropraktisk ledfrigørende behandling af nakken. Tre dage efter den seneste behandling blev kvinden pludselig svimmel og kastede op. En MR-skanning af blodkarrene i halsen viste en brist på et halsblodkar på venstre side. Kvinden blev behandlet med blodfortyndende medicin og havde efterfølgende kognitive gener i form af lette problemer med hukommelsen, indlæring og ordmobilisering. Hun havde ingen fysiske gener.

Patienterstatningens vurdering

Det var korrekt at udføre kiropraktisk ledfrigørende behandling for at afhjælpe kvindes migræne. Det beskadigede blodkar, der medførte en blodprop i hjernen og heraf varige gener i form af lette kognitive problemer, var en komplikation til behandlingen. Det er sjældent, at der opstår så omfattende komplikationer. Derfor kunne kvinden få erstatning.

Erstatning

Kvinden fik en erstatning for et varigt mén på 10 %, som patienterstatningen vurderede skyldtes blodproppen i hjernen. Hun fik også erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, mens hun var syg og for sit fremtidige erhvervsevnetab.

Kvinden fik 1.368.135 kr. i erstatning.

Sagsnummer: 22-3644

En 41-årig mand havde i en periode haft smerter i lænden, som strålede ud i højre ben. Han fik ledfrigørende behandling hos en kiropraktor. Efter behandlingen udviklede manden kraftige smerter, der strålede ned i venstre ben. En MR-skanning viste en diskusprolaps på højre side mellem femte lændehvirvel og korsbenet. Manden mente, at diskusprolapsen var opstået på grund af behandlingen.

Patienterstatningens vurdering

Patienterstatningen vurderede, at diskusprolapsen ikke var opstået eller forværret som på grund af behandlingen. En diskusprolaps i ryggen opstår oftest på grund af slitage og udvikler sig typisk over tid. Det er velkendt, at der under udviklingen kan være varierende grad af smerter i området, som ofte kan behandles uden operation, fx hos en kiropraktor eller fysioterapeut.

Erstatning

Manden kunne ikke få erstatning.

Sagen blev anket til Ankenævnet for Patienterstatningen, som var enige i Patienterstatningens afgørelse.

Sagsnummer: 22-12157