Ikke erstatning for udgifter til pasning af hund

En 51-årig kvinde havde fået anerkendt, at hun var blevet påført en behandlingsskade. Som følge af skaden var hun i en længere periode ikke i stand til at passe sin hund. Hun rejste derfor krav om erstatning for udgifter til hundepasning.

Patienterstatningen afviste at dække udgifterne til pasning af hund. Der blev lagt vægt på, at det i første omgang er udgifter til behandling af skadens følger, der kan erstattes efter EAL 1. Der blev også lagt vægt på, at udgifter til pasning af hund ikke hører ind under de udgifter og tab, der i praksis erstattes som ”andet tab” efter EAL § 1.

Det har tidligere været Patienterstatningens praksis at erstatte udgifter til pasning af hund, jf. afgørelsen i sagen 94-1021, der er omtalt i Patienterstatningens Årsberetning for 1995. Denne praksis ændrede Patienterstatningen i 2013. Den konkrete afgørelse følger den nugældende praksis.

Afgørelsesdato: 2. juni 2020