En 35-årig kvinde var gravid i 19. uge, da hun fik konstateret, at fosteret var dødt. Hun fødte samme dag en dødfødt datter.
Efter fødslen tilbød sygehuset i samarbejde med bedemanden og kirkegården at forestå begravelsen på en særlig børneplæne. Dette accepterede kvinden og hendes mand. De fandt senere ud af, at denne accept indebar, at de ikke havde ret til at få at vide, hvornår deres datter blev begravet.
Kvinden kontaktede både bedemanden og kirkegården, men fik modstridende oplysninger om, hvor datteren var, og om hun var blevet begravet. Det viste sig efterfølgende, at der var sket en fejl i forbindelse med registreringen af datterens fødselsdato. Det betød, at forældrene først fik besked om begravelsen, efter at den havde fundet sted.
Kvinden anmeldte, at hun havde fået en psykisk skade som følge af forløbet.
Patienterstatningen vurderede, at forløbet efter fødslen ikke var behandling, undersøgelse eller lignende i lovens forstand. Sagen blev derfor afvist efter KEL § 19, stk. 1.
Patienterstatningen oplyste samtidig i afgørelsen, at en klage over sygehusets håndtering af forløbet skulle rettes til regionen.
Afgørelsesdato: 6. august 2019