En 18-årig kvinde fik anerkendt en nerveskade under en operation i skulderen og blev tilkendt godtgørelse for et varigt mén på 30 %.
Kvinden havde planer om at søge ind til politiet, alternativt blive berider, men måtte opgive dette. Patienterstatningen afviste at give erstatning for erhvervsevnetab med den begrundelse, at det måtte forventes, at hun - trods mindre gode boglige evner - kunne gennemføre en boglig uddannelse og derved tjene det samme som forventet uden skaden.
Afgørelsen blev tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen.
Kvinden påbegyndte senere en uddannelse til finansøkonom. Under retssagen blev der indhentet en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som vurderede erhvervsevnetabet til under 15 %.
Byretten lagde til grund, at kvinden fortsat ikke havde et erhvervsevnetab på 15 % eller derover. Ud fra de lægelige oplysninger mente retten ikke, det kunne udelukkes, at skaden på længere sigt ville have betydning for hendes erhvervsmuligheder, i hvert fald inden for fysisk belastende arbejde. Hun var dog stadig tilmeldt sin uddannelse, som hun med den fornødne hjælp og støtte passede med et fornuftigt karaktergennemsnit.
Derudover var hun, også med hjælp og støtte, i fritiden rytter på et højt niveau på handicapvilkår. Det ville derfor først efter endt uddannelse være muligt at vurdere hendes erhvervsmuligheder samt vurdere, om skaden havde forsinket uddannelsen. Der var derfor ikke grundlag for at tilkende erstatning for erhvervsevnetab.
Retten bemærkede desuden, at der ikke er noget retligt grundlag for at pålægge ankenævnet at sætte en afgørelse om erhvervsevnetab i bero, hvis skadelidtes erhvervsmæssige situation ikke kan afklares inden for kortere tid, idet den skadelidtes interesse i at få genoptaget sagen, hvis der senere viser sig at være et erhvervsevnetab, må anses for at være tilstrækkeligt beskyttet ved reglen i EAL § 11 (dom af 7. februar 2017 fra Retten i Aalborg).
Afgørelsesdato: 21. november 2012