En 41-årig kvinde anmeldte i april 2013, at hun var blevet påført en synsskade ved en laseroperation på begge øjne, foretaget på en privatklinik i september 2006. Da det synsmæssige resultat ikke blev tilfredsstillende, blev hun re-opereret to gange i 2007 og en gang i 2008. I juni 2009 oplyste man, at der ikke var yderligere behandlingsmuligheder, og behandlingsforløbet blev afsluttet. Man betalte samtidig kvinden en økonomisk kompensation.
Kvinden blev i 2012 opereret igen, denne gang i udlandet og betalt af privatklinikken. I 2013 blev kvinden undersøgt på et offentligt sygehus, hvor hun fik oplyst, at hendes synstab skyldtes det langvarige behandlingsforløb. Patienterstatningen vurderede, at kvinden burde have fået kendskab til, at der kunne være sket en skade, i juni 2009. Sagen blev derfor afvist som forældet.
Ankenævnet for Patienterstatningen tiltrådte afgørelsen, idet de lagde vægt på, at kvinden efterfølgende opsøgte andre behandlingssteder for at afhjælpe synsforværringen. Det forhold, at klinikken ikke oplyste, at kvinden var blevet påført skade, blev ikke tillagt afgørende betydning. Der blev i stedet lagt vægt på, at hun fik oplyst, at hendes syn kunne genoprettes ved den rigtige operationsmetode, og at hun netop af denne grund burde have haft kendskab til en forværring (skade) efter behandlingen.
For retten blev det bl.a. forklaret, at man fra klinikkens side ikke havde oplevet, at der var tale om egentlige komplikationer til behandlingen, men alene udfordringer, der ville tage tid. De havde betalt pengene for operationen tilbage, da det ikke var rimeligt, at hun skulle betale for en operation, der ikke havde virket. Der havde dog ikke været tale om et normalt forløb, og det var ikke normalt, at man betalte kompensation til en patient.
Byretten mente, at kvinden efter re-operationen i 2008, hvor hun fik nye gener i form af smerter, lysfølsomhed og tiltagende udsving i synet, burde være begyndt at overveje, om hun havde pådraget sig en skade. I hvert fald burde hun have indset, at hun havde fået en skade, i juni 2009, også selvom hun ikke på dette tidspunkt havde det fulde overblik over skadens omfang.
Landsretten lagde bl.a. vægt på, at kvinden selv havde oplyst, at hun havde oplevet tiltagende øjengener frem til juni 2009. De mente derfor også, at hun burde have haft kendskab til skaden senest på dette tidspunkt. Sagen var derfor forældet (FED 2017.40 V).
Afgørelsesdato: 2. oktober 2013