En 46-årig kvinde blev behandlet for kræft i mavesækken og fik fjernet mavesækken. Efterforløbet blev kompliceret af bl.a. blødning, tarmperforation, anastomoselækage og blodforgiftning. Hun udviklede desuden blodpropper i hjernen, som medførte en halvsidig lammelse og kognitive gener.
Ankenævnet for Patienterstatningen vurderede, at blodpropperne med overvejende sandsynlighed var opstået som følge af behandlingen. Ankenævnet mente dog ikke, at der var tale om en tilstrækkeligt alvorlig skade til at udløse erstatning, jf. KEL § 20, stk. 1, nr. 4, da grundsygdommen ubehandlet ville have medført døden.
Sagen blev indbragt for domstolene. Retslægerådet udtalte, at generne skyldtes et samspil mellem kræftsygdommen og det komplicerede forløb med blodforgiftning og blodpropper.
Patienten anførte, at der skulle ses bort fra den alvorlige grundsygdom, da blodpropperne ikke havde andet med den livstruende grundsygdom at gøre, end at også komplikationer med tarmperforation og anastomoselækage kan medføre blodpropper selv i tilfælde uden relation til kræft.
Over for dette gjorde ankenævnet gældende, at blodpropperne skyldtes det komplicerede forløb efter tyndtarmsperforationen og anastomoselækagen, som var tæt forbundet med behandlingen af kræftsygdommen. Det var ikke muligt at adskille de enkelte behandlinger fra hinanden, idet de var indbyrdes forbundne. Derudover ville en opdeling af behandlingsforløbet og de enkelte komplikationer have den konsekvens, at der ikke, som forudsat i loven, foretages en sammenligning mellem alvoren af skaden og grundsygdommen.
Byretten lagde til grund, at der var sammenhæng mellem kræftoperationen og blodpropperne, og at kræftsygdommen ubehandlet ville have medført døden. Efter en samlet vurdering mente retten ikke, at der var grundlag for at fastslå, at skaden var mere omfattende, end hvad patienten måtte tåle i forbindelse med behandlingen af kræftsygdommen. Det kunne ikke føre til andet resultat, at hun var velbefindende på tidspunktet for udviklingen af blodpropperne, og det af patienten i øvrigt anførte kunne heller ikke føre til et andet resultat (dom af 13. juni 2017 fra Retten i Aalborg).
Afgørelsesdato: 27. juni 2013