En pige fik børnevaccinationerne Di-Te-Ki-Pol-Hib og Prevenar, da hun var henholdsvis 4 og 6 måneder gammel. Kort tid efter anden vaccination udviklede hun krampeanfald, og hun fik senere konstateret epilepsi. Forældrene mente, at epilepsien var udviklet som følge af vaccinationerne.
Patienterstatningen vurderede, at der ikke med overvejende sandsynlighed var årsagssammenhæng mellem epilepsien og vaccinationerne. Der blev lagt vægt på, at der i den internationale bivirkningsdatabase ikke er holdepunkter for, at vaccinerne Di-Te-Ki-Pol-Hib og Prevenar kan medføre epilepsi. Sagen blev derfor afvist efter KEL § 38, stk. 1, jf. § 44.
Afgørelsen blev tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen. Nævnet lagt vægt på, at det af den lægelige litteratur fremgår, at der i sjældne tilfælde (under 2 procent) er beskrevet kramper/andre anfaldsfænomener i løbet af de første 2 døgn efter vaccinen, men ikke epilepsi eller vedvarende muskelslaphed. Nævnet lagde også vægt på, at feber er almindeligt forekommende umiddelbart efter vaccination og også kan være udløsende for kramper. Det var derfor nævnets vurdering, at det indledende krampetilfælde kunne være udløst af vaccinationerne, mens de vedvarende kramper, muskelslaphed og den efterfølgende epilepsi med overvejende sandsynlighed skyldtes andre forhold. Nævnet bemærkede, at det ikke er ualmindeligt, at årsagen til epilepsi og muskelslaphed ikke findes.
Afgørelsesdato: 19. november 2014