En 53-årig blev undersøgt for åreforkalkning i det ene ben og skrevet op til en operation til sikring af blodtilstrømningen. I ventetiden på operationen opstod der tiltagende problemer med blodtilstrømningen i benet, og det endte med, at patienten måtte have amputeret først storetåen og senere forfoden.
Patienterstatningen vurderede, at udviklingen af blodtilstrømningen burde have ført til, at man havde foretaget by pass-operationen tidligere, således at amputationerne havde været undgået.
Efterfølgende fik patienten foretaget amputation af hele underbenet, hvilket efter Patienterstatningens vurdering ikke med overvejende sandsynlighed skyldtes behandlingsforsinkelsen, men derimod en videreudvikling af grundsygdommen.
Ved fastsættelsen af det varige mén som følge af amputationen af storetåen og forfoden blev der foretaget en skønsmæssig reduktion af godtgørelsen set ud fra, at patienten kun havde haft de varige gener efter behandlingsskaden i ca. 1 år frem til amputationen af underbenet. Godtgørelsen for varigt mén blev derfor skønsmæssigt reduceret med 2/3.
Afgørelsesdato: 26. maj 2011