En 29-årig mand havde fået foretaget vævsprøver, som var undersøgt på to forskellige sygehuse, uden at man dog stillede den rigtige diagnose af hans sygdom. Patienten fik herefter selv sendt vævsprøverne til undersøgelse i USA, hvor man stillede den rigtige diagnose, og på baggrund af denne diagnose ændrede man behandlingen i Danmark.Patienten rejste krav om erstatning for de udgifter, der havde været forbundet med at få vævsprøverne undersøgt i USA.
Der ydes som udgangspunkt ikke erstatning for udgifter til undersøgelse eller behandling foretaget i udlandet, hvis den pågældende undersøgelse eller behandling lige så godt kunne være foretaget vederlagsfrit i Danmark. Patienterstatningen vurderede dog, at der i det konkrete tilfælde havde været meget begrænsede muligheder for at få foretaget en supplerende undersøgelse af vævsprøverne i Danmark. Hertil kom, at det af en speciallægevurdering i sagen fremgik, at man på baggrund af vævsprøverne burde have fået mistanke om den rigtige diagnose og have foretaget supplerende undersøgelser. Der blev derfor undtagelsesvist ydet erstatning for udgifterne.
Afgørelsesdato: 30. maj 2012