En 41-årig mand henvendte sig på skadestuen med smerter i den nederste del af maven. Man foretog en undersøgelse af endetarmen og vurderede, at patienten formentligt havde blærebetændelse, og man satte ham i behandling herfor.
Patienten følte, at endetarmsundersøgelsen havde været ubehagelig og krænkende og søgte erstatning for psykiske mén herefter.
Det fremgik af sagen, at patienten var kendt i det psykiatriske system, og at han i flere år havde været i behandling for skizofreni.
Patienterstatningen vurderede, at det var i overensstemmelse med erfaren specialiststandard, at man havde foretaget undersøgelse af endetarmen, da patienten havde haft smerter i den nederste del af maven.
Det var desuden Patienterstatningens vurdering, at patienten var disponeret for at have stærke reaktioner over ydre påvirkninger. Det fremgik således af de psykiatriske oplysninger, at hans psykiske sygdom medførte, at mindre stresspåvirkninger kunne udløse symptomer med psykotisk angst, følelse af selvhad, skyldfølelse, nedtrykthed over traumatiserende begivenheder m.v. Det fremgik også, at patienten var psykisk skrøbelig.
Patienterstatningen vurderede derfor, at det var patientens psykiske lidelse, der havde medført den stærke reaktion over undersøgelsen, og at reaktionen ikke kunne betragtes som en skade i lovens forstand. Herudover vurderede Patienterstatningen, at der ikke var forhold, der indikerede, at den undersøgende læge havde handlet krænkende i forbindelse med undersøgelsen.
Afgørelsesdato: 30. november 2011