En 54-årig kvinde blev behandlet med Prednisolon i få måneder som led i en stofskiftesygdom. Hun udviklede efterfølgende sammenfald af rygsøjlen som følge af knogleskørhed (osteoporose).
Hverken Patienterstatningen eller Lægemiddelskadeankenævnet fandt det overvejende sandsynligt, at der var årsagssammenhæng mellem Prednisolonbehandlingen og udviklingen af knogleskørhed, idet der kun havde været tale om en ganske kortvarig behandling. Der blev også lagt vægt på, at hendes stofskiftesygdom disponerede til knogleskørhed. Patienten indbragte sagen for landsretten, der indhentede en udtalelse fra Retslægerådet.
Retslægerådet udtalte til sagen, at patienten forud for behandlingen med Prednisolon havde flere andre dispositioner for at udvikle knogleskørhed, nemlig tidlig overgangsalder, stort tobaksforbrug, immobilitet pga. en bindevævslidelse og stofskiftesygdom. På den baggrund lagde landsretten til grund, at det var mest sandsynligt, at knogleskørheden var opstået som følge af disse væsentlige risikofaktorer, og ikke behandlingen med Prednisolon. Patienten var således ikke berettiget til erstatning.
Dommen er trykt i FED 2008.98 Ø.
Afgørelsesdato: 24. maj 2004