En 27-årig mand var indlagt på et sygehus til genoptræning efter en operation for rygmarvsforsnævring i halshvirvelsøjlen. Patienten var kørestolsbruger.
I forbindelse med en julerevy på sygehuset blev patienten hjulpet op på scenen i kørestolen af sygehusets personale. Forinden var antitiphjulene på kørestolen slået fra. Antitipfunktionen blev ikke slået til igen, da patienten var kommet op på scenen.
Da patienten på et tidspunkt lænede sig tilbage i kørestolen, tippede denne bagover, og patienten slog nakken og baghovedet mod en glasvæg. Efterfølgende konstaterede man, at patienten havde nedsat kraft og føleevne i højre arm.
Patienterstatningen anerkendte skaden efter PFL § 3, stk. 2, idet uheldet fandtes at kunne henføres til en sådan fejl eller forsømmelse fra sygehusets side, at der var grundlag for at pålægge sygehuset erstatningsansvar efter almindelige de erstatningsretlige regler.
Patienterstatningen lagde vægt på, at patienten på tidspunktet for tilskadekomsten var kørestolsbruger, at patienten blev hjulpet op og ned af rampen til scenen af sygehuspersonalet, og at det var sygehuspersonalet, der på tidspunktet for tilskadekomsten slog antitipfunktionen til og fra. Patienterstatningen lagde desuden vægt på, at antitipfunktionen ifølge sygehuset var placeret bag på kørestolen og dermed stort set var umulig for patienten selv at slå til og fra.
Sagen viser, at et sygehus ud over at levere en sundhedsydelse også har en pligt til at tilrettelægge og afvikle patientens ophold på sygehuset på en sådan måde, at risikoen for, at patienten kommer til skade, minimeres.
I den konkrete sag vurderede Patienterstatningen, at sygehuset ikke havde opfyldt denne pligt, da personalet ikke havde sikret sig, at antitipfunktionen på kørestolen, som sad et sted, hvor patienten ikke selv kunne nå den, blev slået til igen.
Afgørelsesdato: 10. juli 2001