En 21-årig kvinde blev akut indlagt på sygehuset om natten, idet hun siden dagen forinden havde haft smerter i højre side og symptomer på blindtarmsbetændelse. Der havde været både diarré og opkastninger. Ved indlæggelsen var hendes temperatur 37 grader, og maven var blød med direkte ømhed i lyskeområdet, men der var ingen indirekte ømhed eller slipømhed. Man observerede hende natten over og satte hende til at faste med henblik på eventuel operation næste morgen.
Ved operation dagen efter fandt man blindtarmen kraftigt betændt, fortykket og præget af vævsdød. Under udløsningen af blindtarmen gik der hul på denne, og der kom tarmindhold ud i bughulen, hvorfor der blev skyllet med saltvand og givet ekstra antibiotisk behandling.
Fire år efter operationen klagede kvinden til Patienterstatningen over, at hun ikke var i stand til at få børn. Hun mente, at dette var forårsaget af arvæv i underlivet på grund af den perforerede blindtarm.
Patienterstatningen traf afgørelse om, at patientens infertilitet (ufrivillig barnløshed) ikke var en behandlingsskade efter patientforsikringsloven. Patienterstatningen vurderede, at der var en mulig sammenhæng mellem patientens blindtarmsbetændelse og infertiliteten. Patienterstatningen fandt dog, at det var overvejende sandsynligt, at hvis denne sammenhæng var til stede, så måtte infertiliteten anses som en følge af selve blindtarmsbetændelsen (grundsygdommen) snarere end en følge efter undersøgelse eller operation.
Patienterstatningen lagde ved denne vurdering særligt vægt på, at forløbet efter operationen var ukompliceret, og det derfor ikke var sandsynligt, at den perforation, der opstod i forbindelse med udløsningen af blindtarmen, havde haft nogen indflydelse på kvindens evne til at få børn.
Patienterstatningen bemærkede samtidig, at behandlingen var i overensstemmelse med, hvad der efter lægevidenskab og erfaring var den bedst mulige i den givne situation.
Sagen illustrerer, at der ikke ydes erstatning efter patientforsikringsloven for følger af patientens grundsygdom, hvorved forstås den sygdom, der var årsag til undersøgelse og behandling på sygehuset. Det er en betingelse for erstatning, at patienten er påført skade i forbindelse med behandlingen med overvejende sandsynlighed.
Afgørelsesdato: 29. november 2002