En 68-årig mand faldt i september 1998 og brækkede højre håndled. Bruddet blev sat på plads på hospitalet, men skred efterfølgende, hvilket hospitalet først opdagede med nogen forsinkelse. Behandlingsforløbet blev betydeligt forlænget som følge af den forsinkede behandling.
Patienterstatningen vurderede, at hospitalet på et tidligere tidspunkt skulle have grebet ind over for skreddet i bruddet. Derved havde man undgået en del af det lange behandlingsforløb og samtidig opnået et bedre slutresultat. Patientens samlede varige mén blev fastsat til 10 %, hvoraf følgerne af den forsinkede behandling blev fastsat til 5 %.
Efter endt behandling genoptog patienten, der var landmand, arbejdet på sit landbrug på nedsat kraft, frem til oktober 2001, hvor gården blev solgt. Patienten var på dette tidspunkt fyldt 70 år.
Efter en konkret vurdering besluttede Patienterstatningen at yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for tiden, frem til gården blev solgt, mens der ikke blev ydet erstatning for erhvervsevnetab (årsberetning 2002.pdf).
Til grund for aldersreduktionsreglen i den tidligere EAL § 9 ligger en forventning om, at man normalt forlader arbejdsmarkedet, når man fylder 67 år. Derfor er man som udgangspunkt ikke berettiget til erstatning for erhvervsevnetab, hvis man på skadetidspunktet var 67 år eller ældre. Denne hovedregel kan dog fraviges, hvis det må antages, at skadelidte uden skaden faktisk ville have været erhvervsaktiv efter det fyldte 67. år.
Formålet med reglerne om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab er at kompensere skadelidte for de økonomiske skadesfølger. I den konkrete sag, hvor arbejdet var genoptaget delvist, fandt Patienterstatningen, at patientens tab bedst kunne kompenseres ved at erstatte nedgangen i driftsoverskuddet, frem til gården blev solgt, idet dette tab var kendt på afgørelsestidspunktet.
Til gengæld blev der ikke givet nogen erstatning for tab af erhvervsevne. Manden var fyldt 70 år, da gården blev solgt, og han havde endvidere andre fysiske gener end følgerne af den forsinkede behandling, der efter Patienterstatningens vurdering i sig selv ville have afholdt ham fra at fortsætte driften af gården efter det fyldte 70. år.
Afgørelsesdato: 21. marts 2001