En 41-årig mand væltede med sin cykel og slog venstre side af kroppen. På skadestuen samme dag fandt man en fissur svarende til venstre spoleben på albueniveau og et sår på albuen.
Patienten oplyste ved sin anmeldelse til Patienterstatningen, at han ved skadestuebehandlingen tillige havde klaget over smerter i højre tommelfinger, men at tommelfingeren ikke blev undersøgt, og at man ikke havde fundet det nødvendigt at tage røntgenbilleder af denne. Det fremgik ikke af skadestuejournalen, at patienten skulle have fremsat sådanne klager.
Da patienten vedvarende havde gener fra tommelfingeren, blev der cirka tre uger senere taget et røntgenbillede, der viste en afsprængning svarende til strækkesenens tilhæftning ved tommelfingerens yderstykke.
På baggrund af skadesmekanismen og den efterfølgende konstaterede afsprængning fandt Patienterstatningen det overvejende sandsynligt, at patienten på skadesdagen havde haft smerter i tommelfingeren, og at han ved skadestuebesøget havde klaget over disse smerter.
Patienterstatningen vurderede herefter, at bedste specialiststandard havde tilsagt, at man ved skadestuebesøget havde taget et røntgenbillede af fingeren, hvorved skaden med overvejende sandsynlighed kunne være konstateret. Sagen blev derfor anerkendt efter PFL § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.
Sagen er et eksempel på, at en overset diagnose kan anerkendes, selvom det ikke fremgår af det primære journalmateriale, at patienten har haft klager svarende til den senere konstaterede skade. Det er dog en betingelse for anerkendelse, at Patienterstatningen anser det for overvejende sandsynligt, at traumet kan have udløst skaden, og at skadens karakter med overvejende sandsynlighed vil have givet patienten anledning til klager over f.eks. smerter i forbindelse med den primære behandling.
Afgørelsesdato: 25. juni 2004