En 15-årig dreng var i sommeren 1992 involveret i et færdselsuheld, hvorved han blandt andet pådrog sig brud i højre spoleben, som blev behandlet med osteosyntese og fiksation med skinne og skruer. Halvandet år efter ulykkestilfældet fjernede man osteosyntesematerialet i højre spoleben. Efter fjernelsen af dette udviklede patienten imidlertid styringsbesvær af højre hånd, og ved en EMG-undersøgelse blev der konstateret påvirkning af en af underarmens motoriske nerver.
Patienten var berettiget til erstatning efter færdselslovens regler for så vidt angik følgerne af færdselsuheldet, men motoransvarsforsikringsselskabet fandt, at nerveskaden i forbindelse med fjernelsen af ostosyntesematerialet måtte være omfattet af lov om patientforsikring, hvorfor man opfordrede patienten til at anmelde denne skade over for Patienterstatningen.
Patienterstatningen fandt, at patienten var berettiget til erstatning efter PFL § 2, stk. 1, nr. 1. Patienterstatningen fandt endvidere, at patientskaden havde medført et varigt mén på 10 %, og at det samlede mén som følge af både færdselsuheldet og patientskaden udgjorde 25 %.
Da patienten på skadetidspunktet var under 18 år, skulle erstatning for erhvervsevnetab beregnes efter reglerne i EAL § 8. Den samlede erhvervsevnetabserstatning udgjorde kr. 107.437 svarende til 150 % af méngodtgørelsen (samlet mén 25 %), jfr. EAL § 8, stk. 3. Herfra skulle imidlertid fratrækkes erhvervsevnetabserstatningen som følge af de øvrige følger af færdselsuheldet på kr. 55.867,00 svarende til 130 % af méngodtgørelsen (15 % mén), jfr. EAL § 8, stk. 2. Erhvervsevnetabserstatningen som følge af patientskaden udgjorde herefter kr. 51.570 (årsberetning 1997).
Det afgørende ved fastsættelse af erhvervsevnetab efter EAL § 8 er således, om det samlede mén udgør mindst 15 %, jfr. EAL § 8, stk. 1. Det er derimod uden betydning, om varigt mén som følge af patientskaden isoleret betragtet udgør mindst 15 %. Hvis varigt mén som følge af grundsygdommen (her følgerne efter færdselsuheldet) udgør mindst 15 %, skal erhvervsevnetab som følge heraf dog altid fratrækkes ved fastsættelsen af erhvervsevnetab som følge af patientskaden.
Afgørelsen illustrerer i øvrigt, at andre skadevoldere og deres forsikringsselskab før eller i forbindelse med en erstatningsudbetaling som følge af en skadevoldende begivenhed bør undersøge, om der kan være erstatningsansvar efter patientforsikringsloven. Hvis skadevolderen/forsikringsselskabet finder, at der ligeledes kan være erstatningsansvar efter patientforsikringsloven, skal skadevolderen/forsikringsselskabet opfordre skadelidte/patienten til at anmelde skaden til Patienterstatningen, idet skadevolderen/forsikringsselskabet ikke selv er anmeldelsesberettiget efter patientforsikringsloven. Se om ansvarsfordelingen mellem et motoransvarsforsikringsselskab og et patientforsikringsselskab U 2002.1513H.
Afgørelsesdato: 26. september 1997