En kvinde fødte efter et ukompliceret fødselsforløb en pige med fuld apgarscore (som tegn på, at barnet har det godt). Moderen og barnet blev udskrevet samme dag. I forbindelse med udskrivelsen udtrykte forældrene bekymring for, at barnet var gult. Den vagthavende læge var imidlertid ikke enig heri, hvilket blev nedfældet i et håndskrevet notat.
4 dage senere blev barnet indlagt akut, idet hun var blevet tiltagende sløv og kun reagerede sparsomt på stik. Man målte et S-bilirubin på 709, og barnet fik udskiftningstransfusioner og blev respiratorbehandlet. Hun udviklede endvidere anfald, som blev medicinsk behandlet. Efterfølgende undersøgelser har vist tegn på døvhed og hjerneskade.
Patienterstatningen anerkendte sagen efter PFL § 2, stk. 1, nr. 1, idet erfaren specialiststandard havde tilsagt, at den vagthavende læge, på baggrund af forældrenes mistanke, havde anvendt et bilirubinometer, som er en enkel metode til at måle bilirubintallet på. Der blev endvidere lagt vægt på, at man ville have foretaget en blodprøve på barnet, hvis bilirubinometeret havde vist tegn på gulsot. Endelig blev der lagt vægt på, at ovenstående undersøgelser ville have givet et hurtigt svar, og at man på den baggrund kunne have iværksat relevant behandling af barnet, hvorved hun med overvejende sandsynlighed ville have undgået følgerne efter sin gulsot.
Afgørelsen er et eksempel på, at forældrenes observationer blev tillagt afgørende betydning som bevis ved Patienterstatningens vurdering af sagens hændelsesforløb.
Afgørelsesdato: 25. november 2003