En 63-årig kvinde blev i begyndelsen af oktober 1993 indlagt med henblik på højresidig hoftealloplastik på grund af svær slidgigt i hoften.
Efterfølgende foretog man operation med indsættelse af cementeret protese med anvendelse af cement af typen Palacos med Gentamycin uden komplikationer. Ved efterfølgende røntgenkontrol fandt man god stilling af protesen, og patienten blev afsluttet.
Ved efterfølgende kontrol i ambulatoriet ca. en måned efter udskrivelsen angav patienten at være smertefri, benene var lige lange, og hun blev henvist til fornyet kontrol efter et halvt år. Ved denne undersøgelse angav patienten lette smerter, men normal gang, og hun blev derfor afsluttet. På grund af tiltagende smerter blev patienten senere af egen læge henvist til undersøgelse på en røntgenklinik, hvor man ved røntgenundersøgelse i marts 1995 fandt tegn på løshed af den indsatte protese. Patienten blev herefter henvist til supplerende udredning på sygehus, herunder scintigrafi.
Resultatet af denne undersøgelse viste øget aktivitet langs lårbenskomponenten, og man fandt, at det drejede sig om løshed af protesen, muligvis som følge af infektion.
Patienten blev derpå i efteråret indlagt, og samme dag foretog man udskiftning af protesedelen, som forløb uden komplikationer, og patienten blev herefter udskrevet. Der blev ikke konstateret infektion. Ved kontrol ca. ½ år efter operationen var patienten velbefindende uden smerter, og hun blev afsluttet.
Sagen blev afvist efter PFL § 1, stk. 1 og § 2, stk. 1, idet man fandt, at den opståede proteseløsning, med den deraf følgende re-operation og det langvarige sygeforløb, ikke kunne anses for at være en følge af den udførte behandling.
Patienterstatningen lagde ved sin afgørelse vægt på, at man ved den primære operation havde anvendt cement af typen Palacos med Gentamycin, og at der var tale om en aseptisk løsning. Sådanne løsninger indtræder med stigende hyppighed jo længere tid, der er gået efter operationen. Løsningen kan dog også, som i dette tilfælde, indtræde relativt tidligt. Løsningen skyldtes således hverken behandlingen eller den anvendte cementtype, men derimod særlige forhold hos patienten.
Sagen blev anket til Ankenævnet for Patienterstatningen, der tiltrådte Patienterstatningens afgørelse.
Afgørelsesdato: 26. marts 1998