En 83-årig kvinde blev indlagt til genoptræning efter en hjerneblødning. Da hun i løbet af indlæggelsen af og til havde været lidt konfus, satte man en sengehest op, ligesom man satte en klokkesnor fast på hendes natskjorte.
Tidligt en morgen forsøgte patienten imidlertid at komme ud af sengen ved at kravle ud mellem sengekanten og den opsatte sengehest. Hun kom herved til at hænge fast i sengehesten med venstre arm, og pådrog sig således et brud på venstre overarm. Det fremgik endvidere af sagen, at patienten inden forsøget på at kravle ud af sengen havde taget natskjorten af.
På baggrund af oplysningerne i sagen vurderede Patienterstatningen, at det opståede uheld ikke kunne henføres til en sådan fejl eller forsømmelse fra sygehusets side, der begrundede et erstatningsansvar, og sagen blev derfor afvist efter PFL § 3, stk. 2.
Det blev herved lagt til grund, at det er sædvanligt at anvende sengeheste, og at patienten ikke havde frembudt symptomer, der begrundede fast vagt (96-0876) (1996 Årsb.).
Afgørelsesdato: 16. september 1996