En 32-årig kvinde fik behandling hos en privatpraktiserende kiropraktor med henblik på at lindre pludseligt opståede lænderygsmerter og massiv aflåsning af lænderyggen opstået efter fremoverbøjning.
Ved den fjerde behandling hos kiropraktoren konstaterede man, at patientens gener var forværrede. Kiropraktoren vurderede, at patientens symptomer var forenelige med en lidelse i én af lænderyggens bruskskiver, og behandlingen blev indrettet herpå. Knap 3 uger senere blev patienten indlagt på et sygehus på grund af lammelse i venstre ben opstået samme dag. På sygehuset konstaterede man, at patienten havde en diskusprolaps i lænderyggen. Man fandt indikation for konservativ behandling, og ved udskrivelsen var patientens lammelse i benet forsvundet.
Sagen blev afvist efter PFL § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, idet det ikke fandtes overvejende sandsynligt, at diskusprolapsen var opstået eller forværret som følge af den kiropraktiske behandling, men mest sandsynligt skyldtes en løbende udvikling og forværring af patientens forudbestående grundlidelse. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at det er velkendt, at diskusprolapser udvikler sig over tid, og at symptomer i form af lave lændesmerter er ofte forekommende i forbindelse med denne udvikling. Ved afgørelsen blev der tillige lagt vægt på, at der ikke i nyere lægevidenskabelig litteratur er holdepunkter for at antage, at kiropraktorbehandling af lænderyggen, hvor det efterfølgende viser sig, at patientens lænderygsmerter er forårsaget af en diskusprolaps under udvikling, medfører en forværring af den tilgrundliggende diskusprolaps.
Endelig lagde Patienterstatningen ved afgørelsen vægt på, at der igennem forløbet af den kiropraktiske behandling var god indikation for den givne behandling, ligesom behandlingen under behandlingsforløbet blev tilpasset udviklingen af patientens symptomer.
Sagen illustrerer, at der ikke ydes erstatning efter lov om patientforsikring for følger af patientens grundsygdom og udviklingen af denne. Uanset at udviklingen af diskusprolapsen skete efter kiropraktorbehandling, fandt Patienterstatningen det ikke overvejende sandsynligt, at der var årsagssammenhæng mellem den udførte behandling og udviklingen af diskusprolapsen.
Afgørelsesdato: 18. oktober 2004